Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Lassen Martensen FRA: Hardenack Otto Conrad Laub (1873-11-13)

Fra Laub til Martensen
Viborg, 13. November 1873

— — — — Tak for Deres sidste Brev om Katechismusudgaven, som allerede har ligget en Maaned ubesvaret hos mig. Imidlertid har jeg læst Deres Indberetning og indsendt min Erklæring. I denne har jeg ganske sluttet mig til Deres Indstilling, og i det Væsentlige ligeledes til Deres Motivering. Kun har jeg troet at maatte tage noget Hensyn til, hvad Fenger senere havde yttret i Kirketidenden, hvorefter der maatte skjelnes imellem Katechismus som symbolsk Bog og som Børnenes første Underviisning i Christendom, i hvilken sidste Henseende en friere Behandling af Texten maatte kunne tilstedes. Imod denne Distinction har jeg erklæret mig. Forøvrigt har jeg ikke nævnet eller hentydet paa Udgiveren, uagtet han imidlertid havde navngivet sig; hertil maatte jeg være bererettiget, da min Erklæring kun var forlangt over Deres Indberetning, hvori kun en Bog, ingen Person var nævnet, og saaledes var det mig kjærest. Jeg vilde ønske, at Fenger fremdeles maatte kunne holdes udenfor Sagen, og at han ikke havde navngivet sig i en Artikel, som ogsaa for dens øvrige Indholds Skyld helst maatte være uskreven, synes jeg. Det er, som om han ikke havde faaet Øie paa, hvad det egentlig er, der maa lægges ham til Last, eller som om det nu, da han gjøres opmærksom herpaa, dog er ham en reen Ubetydelighed, s. 317 der kan rettes i en følgende Udgave ved nogle Ord paa Titelbladet, — som om han slet ikke bemærker, at ved et saaledes forandret Titelblad har Bogen selv udelukket sig fra Skolerne. Det er muligt, at Blædel ved denne Leilighed har krænket et gammelt Venskabsforhold til Fenger, men naar der af Mange lægges saa stærk Vægt herpaa, saa maatte det dog ikke glemmes, hvor stærkt han var opfordret ved Birkedals Paastand om, at Alt, hvad der vedkom „de besvorne Bøger.“ var i Orden, til at bruge de Vaaben, der var givet ham ihænde. — — —

Deres hjerteligt hengivne O. Laub.