Danmarks Breve

BREV TIL: Hans Lassen Martensen FRA: Hardenack Otto Conrad Laub (1876-09-01)

Fra Laub til Martensen
Viborg, 1. September 1876

— — — — — —. Tak for Deres Ønsker med Hensyn til det her Forestaaende. Jeg glæder mig til den Dag. Jeg har havt mine Tvivl og Ængstelser for det, jeg skal, er heller ikke ude over Alt; jeg veed, hvad jeg vil, men ikke, hvad jeg formaaer: her er for mig noget fuldstændigt Enestaaende. Men jeg troer, jeg er omtrent kommen over det meest Trykkende, og naaet til Matth. 10, 18. Det, De kalder „Tilsætningen af Verdslighed,“ har ogsaa staaet truende for mig, — den kan og vil komme til at staae endog inde i Kirken —, og jeg aldeles magtesløs over for den (jeg veed temmelig vist, at de Allerfleste ikke ville kunne høre mig) — —. Men jeg har den Fortrøstning, at naar Dagen er der, vil jeg blive baaren op; bagefter vil jeg være meget træt, — — -— men naar Timen er der, vil jeg føle (vil det gives mig at føle), at jeg staaer paa min Plads. Jeg har i en lang Tid, uden i sædvanlig Betydning at belinde mig mere end taaleligt, været i en væsentlig freidig Stemning, ja tidt virkelig glædet mig til, hvad der nu kræves af mig. — Det er langtfra, at jeg til den verdslige Tilsætning regner Kongen og hans Slægt; tvært s. 397 imod, jeg glæder mig ordentlig til denne overordentlige Tilsætning. Festmaaltidet kan blive mig en Plage; men i en Samtale med disse høie Personer føler jeg mig ikke trykket, og jeg kan glæde mig til at skulle tale for dem, — forsaavidt min Stemme kan naae dem. — — — —

Deres O. Leud.