Zeuthen, Frederik Ludvig Bang BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Zeuthen, Frederik Ludvig Bang (1854-11)

Fra Zeuthen til Laub.
Sorø i November 1854.

Kjære Otto! Du veed, at jeg har ventet, og med Glæde ventet, at Du skulde blive sat paa Viborg Bispe s. 21stol, og da det nu er skeet, saa ønsker jeg Dig af mit ganske Hjerte Guds Naade og Velsignelse til dette vigtige og ansvarsfulde Embede. Du har en Natur, som passer til en saadan overordnet Stilling. Du besidder en Kraft, hvormed Du har draget og drager Mange til Dig. Jeg følte den for 30 Aar siden paa Beltet, og har seet dens Virkninger under vore ældre Samvandringer, men ogsaa paa vor sidste i Sommer hos de forskjellige Mennesker, vi traf paa. Det er tildeels den samme Tiltrækningskraft, som har gjort Dig til Bisp. Men paa den anden Side har Du ogsaa et vist „Noli me tangere“ og noget Mere i samme Retning, som ogsaa hører til for den Overordnede. Jeg erindrer, at Du i vort første Bekjendtskabs Tid syntes i Beskedenhed at see op til mig, den 2 Aar ældre Student og Kandidat, men jeg finder og føler, at vor rette Stilling er den, som nu er indtraadt. Jeg troer ikke, at der er Nogen, som finder, at Valget af Dig er urigtigt, og det vil i en saa forskjelligsindet Tid som vor sige uhyre meget. Ja, jeg troer, at de Fleste saaledes glæde sig derover, og i den Grad bifalde det, at det endog formaaer at formilde deres skrækkelig haarde Dom om den stakkels gamle Ørsted. Jeg har mangfoldige Lykønskninger fra Ingemann, Liitken, Jørgensen, Swane osv. osv. Lene kan maaskee huske de andre. Hils din kjære Bispinde. Det vil være Eder svært at rykke op fra Haagerup, og svært for Mange at give slip paa Eder. — — Men det er et guddommeligt Kald, og dermed Punctum. — — —