Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Provstekollegiet i Viborg stift FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1857-04-03)

Til Provsterne i Viborg Stift.
Viborg, 3. April 1857.

Naar Loven af 4de f. M. har bestemt, at de i Frdn. 30. Mai 1828 § 5 og 6 anordnede Tvangsmidler for Forældre, der ikke inden den i bemeldte Frdn.’s § 1 foreskrevne Frist efterkomme den dem paahvilende Forpligtelse til at lade deres nyfødte Børn døbe, skulle for Fremtiden bortfalde, da fremgaaer det ligesaa meget af de Forhandlinger, der ere gaaede forud for denne Lov, som af de Udtryk, hvori den er affattet, at hermed ingenlunde er tilsigtet en Ophævelse af den Forpligtelse, s. 235som paahviler Forældre i Folkekirken til at lade deres Børn døbe, men at man har villet, at denne maatte erkjendes som en, af alle borgerlige Hensyn uafhængig, reen kirkelig Forpligtelse, og at derved Tilliden og Kjærligheden til det hellige Naademiddel, saavelsom den kirkelige og christelige Sands i det Hele, maatte vækkes og bestyrkes.

Af den Ærefrygt for Daaben, som uden Tvivl er almindelig hos Menigmand, tør det haabes, at Loven af de Allerfleste vil blive opfattet i den rette Betydning, og ikke vil have nogen Forandring i deres Forhold i den omhandlede Henseende til Følge. Jeg behøver ikke med mange Ord at erindre Præsterne om deres Forpligtelse: at modarbeide enhver Misforstaaelse af Loven, som de maatte erfare eller formode, at vaage over, at ogsaa herefter de Børn, som fødes i Menigheden, ikke henligge udøbte, i alle forekommende Tilfælde at lade christelig Belæring og kjærlig Formaning træde i Stedet for de afskaffede borgerlige Tvangsmidler, og naar det desuagtet skulde skee, at Forældre i utilbørlig lang Tid forholde deres Børn Daaben, at indberette dette, saavelsom hvad der i den Anledning har været forhandlet med Forældrene.

Da Loven af 4. Marts kun har ophævet de Bestemmelser i Frdn. af 30. Mai 1828, som angaae Tvangsmidlers Anvendelse, men det øvrige Indhold af denne Frdn. ikke dermed er sat ud af Kraft, saa maae jeg ansee det for Præsternes Pligt efter Evne at medvirke til, at ogsaa fremdeles den i denne Frdn. bestemte Tidsgrændse for Daabens Fuldbyrdelse eller Hjemmedaabs Publication saavidt muligt iagttages, og mener, at dette vil falde saa meget lettere, som denne Bestemmelse, med s. 236hvilken Menighederne gjennem en Række af Aar vare blevne fortrolige, uagtet den ifølge sin Natur ikke kan være fri for al Vilkaarlighed, dog maa indrømmes at indeholde det i de fleste Tilfælde Passende, ligesom jeg ogsaa maae antage, at det vil være Præsterne behageligere, i forekommende Tilfælde at kunne paaberaabe sig en almindelig erkjendt Regel, end at skulle følge en selvdannet Regel, eller maaskee et efter Omstændighederne afpasset, og derfor altid tilsyneladende vilkaarligt Skjøn. Dette bedes Deres Høiærværdighed meddele Dhrr. Præsteri Deres Provstie.

O. Laub.