Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Daugaard, Christen Sørensen FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1849-10-10)

Fra Laub til Chr. Sørensen.
Haagerup, 10. October 1849.

Ja, kjære Christen! kunde det saa sandt lade sig gjøre, saa skulde jeg nok lade spænde for to Vogne den 24. October og møde med dem Alle, Store og Smaae, for at være med ved Dit Bryllup. Du veed nok, der var Ingen, som ikke gjerne vilde være med at dele Din Glæde, og at de to Drenge, som saa mange Gange have gaaet med Dig i Stalden og paa Marken baade i Ryslinge og i Haagerup, og alle de andre Børn ikke skulde være de Sidste, naar det stod til dem. Men da det nu ikke er saa let en Sag at komme saa mandstærke igjennem s. 285Fyen, saa over Vandet, og saa endnu ligesaa langt eller længere tillands, og da ogsaa Du kunde have ondt ved at skaffe Plads til en saadan Indqvartering, saa maae vi jo nøies med i Tankerne at være med Dig og Din Brud i Kirken, og bede den almægtige Gud velsigne og bevare Eder, saaledes som der staaer i Brudevielsesbønnen, at I ogsaa paa hiin Dag maae staae for Guds Throne som rette Christne og Guds kjære Børn, ligesom I jo begge bære Christen til Navn. Ja, Du kjære tro Ven! Du har gjort os Alle en stor Glæde med Dit sidste Brev: „Det er ikke godt, at Mennesket er ene;“ og især, naar han begynder at faae det godt, som det synes at gaae med Dig efter Din egen Beskrivelse, trænger han til at faae En at dele det med; og jeg haaber, at Du har valgt En, som passer godt for Dig og vil den samme gode Vei. som Du. Havde jeg kunnet velsigne Eders Ægteforening, ligesom Hans Michelsens og Carolines, saa vilde jeg ogsaa have sagt til Dig: „ Vel Dig, Du gode og tro Tjener! Du har været tro over Lidet ; men nu glæder jeg mig i den Tro, at engang vor fælles himmelske Herre skal sige det til Dig. Nu skeer det vel ikke saa let, at vi faae Dig igjen at see her i Fyen, men derfor vil Du jo dog aldrig glemme os. Du vil ogsaa engang imellem skrive til os og lade os vide, hvorledes det gaaer Dig. Gjør det, kjære Ven! saa skal Du vist ogsaa høre fra os. — — —

Endnu en Gang, kjære Christen! Tak for Dine Breve, for Din gode Tidende og for Dit tro Venskab! Alle i Huset hilse Dig kjærligst. Gud velsigne Dig og alt Dit!

Din hengivne
O. Laub.