Daugaard, Christen Sørensen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Daugaard, Christen Sørensen (1849-09-05)

Fra Chr. Sørensen til Laub.
Faaborg, 5. November 1849.

Kjære Hr. Pastor! Deres Gave har vi med stor Glæde modtaget. Jeg har modtaget en Bibel og 10 Rdlr. den 2. November. Vi blev saa glade ved det, at jeg kan det ikke opskrive; og det kom nu heel uventet. Jeg takker Dem mange Gange, kjære Hr. Pastor Laub, og Deres kjære Hustru og alle Deres kjære Børn. Jeg sender Dem min inderligste Tak. De maa troe, at det var en Glæde for mig og tillige en stor Ære for mig, at jeg blev saa stor en Gave sendt fra en god Huusbond og en god Madmoder, som jeg engang har havt; Deres Minde jeg aldrig kan glemme, hverken Dem eller Deres kjære Børn. Jeg har oplevet mange fornøielige Dage i Deres Huus; men nu er vi bleven saa langt adskilte, at jeg veed ikke, hvormed jeg skal belønne Dem for Deres Godhed, som De har beviist imod mig; jeg kan ikke belønne Dem derfor, men jeg vil bede til min Gud, at han vil belønne Deres Godhed, baade Dem og Alt, hvad Dem tilhører. De har selv sagt, at Gud forsmaaer ikke den Fattiges Bøn. Nu ender jeg denne min ringe Skrivelse med en flittig Hilsen fra mig til Eder Alle, kjære Venner! Adjø og lev vel!

Chr. Sørensen.

Nu tager jeg mig den Frihed at skrive Dem et Par Ord til, endskjøndt jeg aldrig har seet Dem; men jeg hører dog saa mange Gange min Mand tale om Dem ; derfor vil jeg ogsaa sende Dem min Hilsen, og jeg takker Dem mange Gange for Deres Gave, De sendte os. Jeg har nok Lyst at gjøre en Reise over til Dem, havde Veien kuns ikke været saa lang. Nu afbryder jeg min s. 287ringe Skrivelse med en venlig Hilsen til Dem og Deres Børn. Adiø og lev vel!

Christine Jepsdatter.