Daugaard, Christen Sørensen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Daugaard, Christen Sørensen (1852-01-17)

Fra Chr. Sørensen til Laub.
Faaborg, 17. Januar 1852.

— — — og jeg seer i Deres Skrivelse, at den kjære Hans er død. Han var altid glad og vel tilfreds; jeg har havt mange fornøielige Timer med ham, det er forbi, det kommer ikke mer tilbage, vi samles ikke mere her; men vi vil bede til Gud, at vi engang maae samles med Glæde, hvor der skal ikke adskilles Ven fra Ven. Jeg tænker tidt paa, hvad han sagde til mig den sidste Dag, da jeg bød ham Farvel: „ Vi skilles vel ad, men vi kan jo samles igjen.“ Da forærede han mig til et Minde om ham en Skilling og en liden Æske. Paa Skillingen staaer Kong Frederik den Sjette og paa den anden Side staaer om Slaget 1801. Da sagde han: „Gjem nu den Skilling; det kunde dog være muligt, at jeg engang kunde komme til Jylland og blive Præst der; og saa bliver Du en gammel Mand; saa kjender jeg Dig maaskee ikke; men saa snart som Du saa viser mig den Skilling, saa kjender jeg Dig strax, kjære Christen.“ Saa bød han mig et ømt Farvel. Hvad os angaaer, da har Herren tilsendt os en Datter, og hende har han taget igjen; og saa vil jeg sige med Job: „Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet !“

Chr. Sørensen Daugaard.