Daugaard, Christen Sørensen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Daugaard, Christen Sørensen (1863-08-17)

Fra Chr. Sørensen til Laub.
Faaborg, 17. August 1863.

Kjære Biskop! Jeg takker Dem for den skjønne Foræring, De sendte mig. De kan troe, at der var ingen Ting paa denne Jord, De kunde have gjort mig større Glæde med, end at sende mig Deres eget Billede. Det er ligesaa bestemt, som jeg saae Dem selv; jeg kan ingen Forskjel kjende paa Deres Ansigt, uden at Deres Haar er bleven hvidt. Nu har jeg faaet en smuk Ramme og Glas for det; og naar jeg beskuer det, kan mine Tanker tidt fare tilbage til den lange glade Tid, jeg var hos Dem, og bringe mig Fred og Glæde; og nu er det over 24 Aar siden første Gang jeg saae Dem, og over 15 Aar siden jeg reiste fra Dem. Her er Mange, som aldrig har seet Dem, og dog kjender Dem, og som siger, at Deres Lige findes ikke i Godhed. Vores Præst har talt med mig om Dem. Han har engang hørt Dem i Krarup Kirke.

Jeg har ogsaa et uforglemmeligt Minde, som Deres Kone forærede mig 10. April 1841, et nyt Testamente, hvor hendes Navn staaer skrevet med hendes egen Haand. Jeg glæder mig, naar jeg tænker paa, hvor tro s. 309en Moder hun var, og jeg vil dele min Glæde med Dem. Jeg blev funden af dem, jeg ikke søgte. Lovet være Gud! Han fører Alting til det Bedste. — Jeg kan ikke belønne Dem for den store Godhed, De beviser mig; De har med Guds Bistand ført mig fra Mørket til Lyset — —.