Daugaard, Christen Sørensen BREV TIL: Laub, Hardenack Otto Conrad FRA: Daugaard, Christen Sørensen (1868-12-12)

Fra Chr. Sørensen til Laub.
Faaborg, 12. December 1868.

Kjære Biskop! Jeg takker Dem mange Gange for Deres gode Brev; det var for mig og Mine en stor Glæde. Det gjør saa godt at tage Deel i gode Venners Glæde. Nu er der henrundet mange Aar, siden vi saaes, og vi sees vel ikke mere paa denne Jord, men saa vil vi bede for hverandre til vor gode himmelske Fader, at han vil bevare os her paa disse vildsomme Veie og lyse for vor Fod, at naar vort Dagværk er tilende her, vi da Alle maae samles med Glæde, og Ingen savnes. Kjære, gode, gamle, troe Huusbond! Jeg kan, Gud skee Lov! melde Dem, at vi leve vel. Vores Søn gaaer til Confirmation i Aar. Vi har en stor Glæde af ham, han har saa let ved at lære, og Alting gaaer saa godt for ham; men han er ikke saa meget stærk; han har tidt været syg, men i Vinter er han mere rask. Kjære! bed De en god Bøn for ham, at han maae holde fast s. 329ved Gud. Jeg kunde see i Deres Brev, at jeg maae have skrevet feil om hans Confirmation ifjor.

Nyheder har jeg ikke Noget at melde om ; Alting er ved det Gamle. Det var meget tørt her i Sommer, Græsset visnede, og Foraarssæden blev til ganske Lidt; men Gud være lovet for Rugen; den var ganske god. Jeg har før havt 6 Kreaturer, i Aar har vi kun 3, og vi kan maaskee endda have ondt ved at fodre dem. Her føres megen Klage over den ringe Avl, og jeg kan selv i Ubetænksomhed komme til at sige Ja dertil, men det er ikke ret; naar jeg tjener en Mand, og faaer Alt, hvad jeg har tjent, saa har jeg ingen Grund til at klage, men hellere til Taksigelse. Men vi kan ikke gjøre Krav paa, at vi har tjent Noget af Gud; han har givet det af idel Naade. Vi har vel selv holdt Guds Velsignelse tilbage. Vi har en barmhjertig Fader, naar vi vil tjene ham; og har vi hans Velsignelse, saa har vi Nok.

Jeg seer i Deres Skrivelse, at D. har forandret sin første Bestemmelse og vil være Bygmester. Det kan være godt nok, men det er strengt Arbeide for det Første; men naar han først bliver vant til det, saa bliver det efterhaanden lettere; og han saa har rigtig Lyst til det, det er Hovedsagen. Ja jeg seer af Deres Brev, kjære uforglemmelige Ven, at De har havt megen Bekymring for ham; det gjør mig ondt; men mine Forældre har ogsaa havt megen Bekymring for mig, fordi jeg vilde reise saa langt fra dem at tjene, da jeg kunde faae Tjeneste nok hjemme i Nærheden hos dem; men jeg takker min Gud, at han gav mig ikke Ro, førend jeg kom til Dem, som oplyste mig om min Frelser. Naar jeg nu see tilbage paa min Vandring, saa maae jeg dog sige, at Gud har været mig en naadig og barmhjertig s. 330Fader; og dersom min Fader og Moder nu havde levet, saa vilde Glæden nu udslukke Sorgen. Gud kjender bedst, hvad der er os tjenligt. Tak, kjære Biskop, for hver Prædiken, Tak for hver Løverdagaften, som De har forkyndt mig om min Frelser, og Tak for hvert et Brev, som De har sendt mig! Det var Altsammen til 'min Sjæls Frelse.

Nu slutter jeg min ringe Skrivelse med mange flittige Hilsener. Gid I nu Allesammen maae faae en glædelig Juul, og saa, naar Aaret er tilende, at sige Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Navn. Lever Alle vel!

Christen Sørensen.