Laub, Hardenack Otto Conrad BREV TIL: Daugaard, Christen Sørensen FRA: Laub, Hardenack Otto Conrad (1879-12-17)

Fra Laub til Chr. Sørensen.
Kjøbenhavn, 17. December 1879.

Min kjære gamle Christen! Den Bog, som Du skulde have Juleaften til Erindring om min Kone, hvem Du aldrig glemmer i Dine Breve, er ikke mere til at faae hos Boghandleren.

Det er mig ingen Glæde at meddele Dig dette. Derimod var det mig en stor Glæde igaar Aftes at faae Dit gamle kjære Julebrev, — saaledes kalder jeg det, fordi det er accurat ligesom alle de gamle, og Du er den gamle Christen, som Du har heddet i saa mange Aar. Nye Ord, men det gamle Sind; det er dog det Allerbedste, saaledes som i Himlen: Alt det Gamle, og evig ungt. Jeg var krøben i min Seng, og saa kom de Andre op og sad en halv Times Tid hos mig, — og vi var Alle lige glade over vor gamle Christen. For Resten haaber jeg snart at blive saadan, at jeg kan s. 379være oppe hele Dagen, og at jeg nok skal leve flere Juleaftener med de Venner, jeg har hernede. Og naar det ikke maae være længere, saa har vi dem, som vente paa os deroppe, som vi have kjendt saa godt og grædt over, da de gik fra os, men ogsaa saa Mange, som vi aldrig have seet, men dog kanskee talt med mange Gange, f. Ex. naar vi læste i vor Bibel, — jeg læser nu just i Esaias, som den første Gang sagde: „Et Barn er os født, en Søn er os given.“ Og saa ham selv, denne Søn! ham har Du dog tidt talt med. Og han kan trøste alle Sorrigfulde. Esaias kan ikke trøste vor lille Ane for hendes største Sorg, — undtagen forsaavidt han kan vise hen til denne Søn, saaledes som han gjør det i Lucas Evangelium 4, 17. Han kan trøste saaledes som ellers Ingen kan.

Jeg sender Dig hermed en anden lille Bog i Stedet for den, jeg havde meent. Den maae Du nøies med, og den er da af en Mand, som Du vist mange Gange har talt med, ja endogsaa sunget med, f. Ex. „Fra Himlen høit kom Budskab her.“ —

Gud være med os Alle!

Din gamle Ven
O. Laub.