Danmarks Breve

BREV TIL: Georg Brandes FRA: Julius Henrik Lange (1862-01-27)

Romd. 27de Januar 1862.

Min rare Dreng! Jeg er dybt bedrøvet over din mentale Tilstand. Jeg skjænder ikke, jeg farer ikke voldsomt frem imod Dig, men jeg er dybt bedrøvet; s. 56 og jeg sætter mig til at skrive det andet Brev fra Rom til Dig uden at have modtaget det første fra Kjøbenhavn fra Dig. Jeg overlader til Dig selv at sige, at det er ædelt handlet af mig. Maaske vil Du finde det og sige det, maaske ikke! Jeg er resigneret. Hvis Du nu engang skulde gaa i Dig selv og skrive, tør jeg maaske haabe (jeg véd ikke om Du mærker, jeg er bitter), at Du vil opfylde dit Løfte og sende mig dit Fotografi. Det skal Du nu vide, at jeg vil have og ikke lade mig spise af med Sludder. Havde jeg Dig saasandt i Maaneskin paa Smedelinien, saa fik Du Bank. Forresten kan det nok være, at den Kardinal, som modtager Brevene paa Posthuset og skal bringe dem om i Byen, konfiskerer et Brev, adresseret til Mr. Lange og som indeslutter et Fotografi, menende, at det er Cavour. Du husker nok mit lille Fotografi af Cavour. Det blev mig frataget i Civita vecchia, og mit Navn blev omhyggeligt opskrevet. Dog antager jeg, at det hellige Concilium, naar de ser, at det ikke er andre end Dig, hvis de lukker Brevet op, alligevel lader mig faa Dig. Jeg har tænkt at skrive adskilligt til Dig om de Ting, som findes i i min Mappe, for at Du kan lære noget af mine Breve *) . Jeg vilde helst begynde med det højst elskelige Kapel Chigi i Maria del Popolo, som ligger temmelig nær ved min Bolig og hvor jeg har været et s. 57 et Par Gange, men da jeg først iforgaars har anskaffet mig en Kikkert (et meget nødvendigt Apparat hernede) vil jeg vente, til jeg nok engang faar det omhyggelig efterset. Stanzerne og Loggierne opsætter jeg af samme Grund og desuden fordi der er altfor forfærdelig meget at se der. Jeg har kun været der én Gang, og trods mine højtidelige Følelser ved at være i disse Rum, blev jeg dog tantaliseret saa meget, at jeg gik ganske ærgerlig derfra. Det var en mørk Dag, og der er ogsaa et daarligt Lys i Værelserne. Gud véd, hvad Rafael har tænkt paa, da han dekorerede saa lidet fremragende Rum paa en saadan Maade. Han har vel havt til Hensigt at blive saaledes ved med hele Vatikanet og hele Verden udenfor. Han har været gal. Det var virkelig godt, at Vorherre tog ham i Tide, inden han fik Alverden bedækket med Malerier. Det sixtinske Kapel vil jeg ikke skrive om, da der ikke findes noget derfra i min Mappe. I Vatikanets Museum har jeg truffet min Demosthenes og Euripides og naturligvis Apollo fra Belvedere, Kandelaberen, og meget mere, som jeg desværre ikke har. Jeg gik forleden med den gamle Bissen og fik ham ved at sige Ja og Amen til Alt, hvad han sagde, til at kritisere lystigt fra Leveren. Euripides fandt slet ikke Naade for hans Øjne. Da jeg ytrede, at jeg dog fandt en vis imponerende Storhed i denne Statue, sagde han, at han ikke kunde lide den højre Arms Stilling ind mod Brystet. Deri har han nok forresten Ret, hvad vi ogsaa før har været enige om. Demosthenes s. 58 var han derimod højlig tilfreds med. Jeg troer, at jeg vil skrive Dig Noget til oin mit Fotografi af Vestatemplet med Tilbehør. Det kan være ganske gavnligt. [Her følger en fortræffelig men vel omstændelig Skildring af hele den Egn, hvori Templet ligger, hvilken optager flere Sider.]

Jeg har gjort Bekjendtskab med Bjørnstjerne Bjørnson, dog ikke for meget. Maleren Bloch er den ubetinget bedste af de nye, jeg har truffet her. Det er en udmærket En og virkelig en udmærket Kunstner.