Danmarks Breve

BREV TIL: Georg Brandes FRA: Julius Henrik Lange (1862-02)

Rom. Udateret (Poststempel fra Marseille 25. Februar 1862).

Kjære Georg! Jeg havde begyndt et langt Brev til Dig som Svar paa det mig højst kjærkomne lange Brev, Du sendte mig; men Du faar det vist ikke, eller i alt Fald ikke for det Første. Det er godt gjemt, men sandelig ikke glemt. Min Faders Død gjør mig det imidlertid umuligt at fortsætte det nu, eller at have andre Tanker end om ham og mit Hjem..… Nu har dette ramt mig, som var i en saadan Grad uforberedt. I den bagbundne Tilstand hvori jeg er, med Hensyn paa at kunne tjene mit Hjem i Noget, har jeg udklækket besynderlige Tanker. Du har jo mit Figentræ i Forvaring. Kunde Du ikke gjøre det frugtbart ved at indlevere det til Ill. Tidende f. Ex., hvis de vil have det, eller et andet Sted (strængt anonymt naturligvis). Formaalet er alene det at tjene et Par Dalere, som Du, hvis Du kan naa Maalet, vil levere til min Broder Carl eller til Frits, efter at have fradraget Afskriverløn, som jeg, hvis Forsøget mislykkes, vil bede dig lægge ud til jeg kommer hjem. Du maa ikke sige Noget til Moder om Planen og forbyde de Andre at sige det. Hvis det gaar godt, saa tilbyd dem ogsaa paa Kontoret fra samme Pen at erholde højst interessante Breve fra Rom, strax, om det forlanges. Gider Du paatage Dig en saadan Tiggerforretning? Jo, jeg véd at Du gjør det. Læs først Figentræet igjennem, og ret Skjødesløslieder og Smagløsheder og hvad der ellers kan være at rette. Du har carte blanche. Vær blot rolig; da s. 67 det Hele jo er en Ubetydelighed, kan jeg, som er kommet godt over den Dag igaar, nok taale et Afslag.

Jeg har skrevet til Carl og sagt ham, at Du (og Nutzhorn og Jens) gjerne vilde være ham behjælpelige med at sørge for mit Tarv, hvad Stipendier og alt Sligt angaar. Det véd jeg ogsaa, at I vil. Farvel, kjære, kjære Ven! Det glæder mig højligt, at Du har gjort Faders Bekjendtskab inden han døde, han lod mig hilse sidst og sige, at han saa Meget i Dig.