Florens8. Dec. 1867.
Jeg havde tænkt paa, blandt Andet at skrive Noget til Dig om Florens, men nu er det blevet silde. Her er en ganske ubegribelig Rigdom, især af Malerkunst, saa jeg af en overstrømmende Masse af Opgaver næsten er bleven doven. Dog er jeg kommet virkelig ind i meget her, som jeg før var udenfor eller kun kjendte paa anden Haand. Men jeg er egentlig bleven for stringent, hvilket noget hindrer mig i en let Tilegnelse af Meget, hvad dog er ganske nødvendigt, naar man ikke kan leve hele sit Liv i Florens ......
Hvad skal man gjøre med en Stue i Palazzo Pitti, hvor der hænger 5 Billeder af Rafael (hvoraf i alt Fald de 4 er ægte og fortræffelige, og det femte, som kan vække grundede Tvivl, eo ipso ogsaa kræver Studium), desuden Perugino’s bedste Billede, meget fremragende Billeder af Andrea del Sarto, Fra Bartolomeo, Sebastian del Piombo, Giorgione osv.? Man skal naturligvis se paa Billederne, svarer Du — men inde i den næste og næste og næste osv. osv. Stue i en Evindelighed og i Uffizii’s mangfoldige Sale er det s. 165akkurat lige saa galt fat. Og saa Kirkerne med deres Hærskarer af Malerier! Det er mig en ren Umulighed, det kjeder mig til Døde, at gaa med en Rejsebog omkring og se lidt paa det Altsammen; jeg bider mig fast i en halv Snes Centrummer og tager saa det andet som Krese uden om. Vil det med, saa hænge det paa. Nu er det ellers paa Tide, at jeg kommer til Antikerne her; ellers kommer de rent i den sorte Gryde.
Hils dine Forældre og Brødre meget. Ønsk Ernst Held med hans Ønskers Opfyldelse og bed ham om at tænke paa mig, naar han bliver Direktør for Londons Bank, hvilket engang var hans Ærgjerrighed. Det er nok dér, at de tager Sovereignerne op med Ildskuffer.
Din Ven.
I Rom blev Langes Ophold forstyrret og formørket ved en alvorlig Tyfusfeber, der fjorten Dage efter Ankomsten angreb hans Hustru. Nogle Uger gik hen i den største Bekymring, og da denne ved hendes Bedring begyndte at vige, traadte Bekymringer for Fremtiden i Stedet. Hans Breve indeholdt i nogen Tid mest Anmodninger om Vink eller Bistand med Hensyn til Ansøgninger om mulig Rejseunderstøttelse, om hvad der i hans Navn helst burde siges til Professorerne Ussing og Høyen, osv. I Slutningen af et saadant Brev fra 20. Febr. 1868 hedder det:
Jeg har en udtrykkelig Hilsen til Dig fra Henrik Ibsen, med hvem jeg har havt nogle Samtaler og s. 166hvem jeg personlig meget godt kan lide. Han taler med særdeles megen Agtelse om din Afhandling om ham i Dansk Maanedsskrift og har lovet mig at laane mig den; jeg glæder mig til at læse den. Han har allerede for længere Tid siden laant mig Peer Gynt; jeg har den endnu liggende paa mit Bord og er lidt genert for at aflevere ham den; jeg troer ikke, at jeg paa en mulig Forespørgsel kunde overtale mig til at lyve for ham og tale med Kjærlighed, knap engang med Agtelse, om denne Bog. Jeg er forud vis paa, at jeg vil sætte meget mere Pris paa din Afhandling om Ibsen end paa hans egne Værker, hvilket endda kun er en tarvelig Kompliment. *) ......
Det er sandt, jeg har at takke Dig og adskillige andre Hædersmænd for en skriftlig Hilsen, som jeg modtog fra Eder af Walter Runeberg den første Dag, da jeg kom til Rom. Den glædede mig meget; Du maa endelig hilse alle kjære Venner igjen. En Analyse af Sproget og Stilen viste paa det Klareste og mest Tilfredsstillende, at I alle havde været drukne, da den blev skrevet og underskrevet. Runeberg paastaar rigtignok, at I først blev det bagefter.