Danmarks Breve

BREV TIL: Georg Brandes FRA: Julius Henrik Lange (1870-04-15/1870-04-30)

XIV
(Uden Dato, vistnok Slutningen af April 1870.)

Jeg sidder her i din Moders Dagligstue og skriver disse Ord til Dig. Jeg har netop læst dine seneste Efterretninger om dit Besøg hos Taine og dine Udsigter til at blive introduceret i hele la haute volée i den parisiske Literatur. Jeg ønsker Dig til Lykke dermed; men jeg blev greben af en pludselig Skræk for at det skulde blive lige saa hedt mellem George s. 183 Sand og Dig som det engang var imellem * * og Dig — det vilde i ethvert Tilfælde være et Avancement, men dog farefuldt. Nu har jeg advaret Dig. Hils Vilh. Thomsen tusinde Gange og omfavn ham fra mig af. Jeg er stolt af at have to Venner, der taler Fransk som vi andre spiser Smørrebrød. Jeg havde mafoi nok Lyst til at være lidt sammen med Eder i Paris; saa vilde jeg lade Eder tale Sproget for mig og saaledes slippe for denne Gêne, som er paalagt Menneskene (ɔ: de dovne som mig, for hvem det er en Gêne). Men ak, jeg fik nok Lov til at blive ved Jorden og kom ikke op i Selskabet med de store Løver (— og Løvinder), som færdes oppe paa Samfundets højere Spitser.

Jeg har da læst Edvards Oversættelse af Lervognen igjennem og sat mine Randgloser til den, som han selv har fundet brugelige og taget ad notam. Jeg har sagt ham — hvad jeg troer at Tiden vil stadfæste — at «de itzige Critici» ikke vil anerkjende Dramet som virkelig fremragende Digterværk; jeg kan i alt Fald ikke betragte det saaledes; jeg synes at det ikke kan maale sig med Sakuntala. For mig bliver dog Hovedsynspunktet det at se det som literærhistorisk og kulturhistorisk Aktstykke i den mest underholdende og tildels tiltrækkende Form. Jeg har raadet Edvard til at udtale sig i denne Retning i sin Indledning og gjøre Stykket i det Hele saa frugtbart som muligt som Oplysningsbog om Gammel-Indiens Folkeliv og Kultur. De komiske Partier synes mig at være s. 184 de bedste; hvad enten Aarsagen nu ligger hos Oversætteren eller i Originalen.

Ellers er her Intet sket herhjemme uden at vort Ministerium har tabt sit gode Hoved, Raasløff; man siger, at det hele Ministerium, efter at have lidt et saa føleligt Tab som Tabet af Hovedet, ikke længer vil blive siddende. Meget spændende Situation! Enhver uberygtet Mandsperson over kriminel Lavalder er meget udsat for at blive slæbt til Taburetten. Jeg er i fortvivlede Øjeblikke fristet til at mene, at vi burde erklære Nordamerika Krig og ende vor politiske Tilværelse ved et Slags Selvmord.

Jeg vil bede Dig om under dit Ophold i Paris at være lidt opmærksom paa Fotografier efter Skulptur, især antik. Du véd, at jeg gjerne vil have Fingre i den Slags Ting, og jeg har netop saa godt som Intet fra Paris. Hvad jeg helst vilde have, var Michelangelos Slaver og navnlig de Antiker, som findes i den Stue i Louvre, hvor Stykkerne af Parthenons-Frisen og Olympia-Metoperne ere opstillede. Der er en mageløs Krop fra Kreta (med et temmelig ødelagt Hoved); der er den smukke Gruppe (Orest og Pylades) og flere andre Ting, som jeg rædsomt gjerne vilde have. Se engang ved god Lejlighed efter paa Steder eller i Vinduer, hvor Sligt turde være tilsalgs. Der er ikke Tale om Hastværk. Har man ikke Visitkort af nogle af de bedste Hoveder i Louvre? Hvis Du overhovedet troer uden Gêne at kunne besørge Sligt og at Sligt er at faa, saa lad mig det vide; jeg forlanger ikke s. 185 Udlæg. Bliv nu bare ikke fransk med Hud og Haar.

Din Ven.