Danmarks Breve

XV Efter min Tilbagekomst hændte der...

s. 210 XV

Efter min Tilbagekomst hændte der mig med Julius noget højst Ejendommeligt. Uden nogensomhelst Opfordring eller dertil given Anledning fra min Side sendte han mig i et længere Brev (der strax blev tilintetgjort) en Redegjørelse for en Sag, han fra sine yngre Dage af lidenskabeligt bebrejdede sig selv. I Aarenes Løb var denne Sag svulmet for hans Fantasi, og med sit samvittighedsfulde, ærekjære, fintfølende og grublende Sind havde han ligesom ikke Ro, før han fik en Anden meddelt hvad der trykkede ham. Ingen, hvis Æresfølelse ikke var kilden til det Yderste, vilde have skjænket Sagen Tanker. Nu lagde han den aaben for mig i et Brev, da det var ham vanskeligt at tale om den; brugte mig som den Angrende i den katholske Kirke anvender Skriftefaderen, s. 211 og viste mig derved en Tillid, der for mig var en Ære, og som neppe nogen Anden har vist mig.

Af det Brev, jeg modtog efter at have svaret, hidsætter jeg følgende: