Danmarks Breve

XIII Konservativ som Lange ifølge he...

s. 174 XIII

Konservativ som Lange ifølge hele sit Anlæg var, saa han i Regelen med Mistillid paa Forslag og Ud s. 175 kast til gjennemgribende Forandringer i den overleverede Samfundstilstand. Da jeg i Aaret 1869 havde oversat Stuart Mill’s Bog om Kvindesagen, kom det til et af de sædvanlige kortvarige Sammenstød imellem os. I flere Aar havde den Gang Uretfærdighed i Samfundsholdningen og i Samfundsbetragtningen af Kvindernes Rettigheder og Pligter opfyldt mig, og Mill’s Bog forekom mig at bringe et forløsende Ord. Det er senere hyppigt blevet fremstilt som fandt denne Bog en god Modtagelse i Danmark, og man har beraabt sig paa en enkelt Avisartikel. I Virkeligheden var Forholdet meget forskjelligt. Der herskede almindelig Forundring og Harme over Bogens Indhold, og da man ikke kunde faa Ram paa dens Forfatter, maatte dens Oversætter undgjælde. Det Blad, hvori jeg dengang skrev, nægtede mig ubetinget Tilladelse til deri at tage til Orde i Sagen, og selv om jeg ingen offentlig Overlast led, er dette ikke identisk med at jeg overhovedet ikke maatte døje Et og Andet for Bogens Skyld. I en Ravnekrog som Kjøbenhavn dengang var, fandtes saa at sige ingen Forskjel paa Offentligt og Privat. Under disse Omstændigheder har jeg rimeligvis gaaet om i en ganske uforstandig Irritation, der synes at have gjort sig saare taabeligt og ubehersket gjældende overfor Julius Lange; at dømme efter det følgende Brev idetmindste. Vort Mellemværende da er gaaet mig fuldstændigt af Minde; men det lader til at en Parallel, han har draget mellem Hundenes og Kvindernes Afhængighedsforhold, har s. 176 bragt mig saaledes i Harnisk, at jeg har ladet det skorte paa skyldigt Hensyn.