Danmarks Breve

IX Ovenstaaende, hvori det Ejendomme...

s. 88 IX

Ovenstaaende, hvori det Ejendommeligste maaske er Frygten for under et Byliv at faa Tanken slebet naalespids og Sanserne fordummede, var det sidste Brev, jeg modtog fra Italien. Den 21de Maj vendte Lange tilbage, sprudlende af Aand og Indfald, gjennemtrængt af Skjønhedsglæde og af en saadan Sandhedskjærlighed, at det under de lange, udmærkede Samtaler, det da var hans Lyst at indlede og føre, var En, som saa man ned i et Sandhedens Dyb. Dog neppe hjemvendt blev han meget alvorligt syg af den Sygdom, som Italien stadigt paafører Nordboer og især i hine Dage næsten regelmæssigt fremkaldte, en heftig Tyfusfeber. Den medtog ham saa haardt, at han var ude af Stand til endog blot nogle Minutter at føre en Blyant. Paa en Lap Papir, hvorpaa han med Blyant har skrevet de første Linjer og dikteret Resten, finder jeg udtalt en Frygt for, hvilke Følger et Besøg hos ham kan have havt; Lægen har skjændt paa hans Moder og ham, fordi de har ladet mig komme ind til ham. *)

Sygdommen varede til ind i Juli. Den gav for nogen Tid hans Væsen større Blødhed end det før havde havt. Sin Reconvalescenstid tilbragte han paa s. 89 Gaarden Iselingen i Sydsjælland, hvor han da som altid senere følte sig meget lykkelig. Det var der, han lærte sin Hustru at kjende.

Derfra skrev han følgende interessante og morsomme Brev, der indeholder ligesom det første Udkast til hans Afhandling Fotografiens Æsthetik (først trykt i 1865).