Danmarks Breve

BREV TIL: Troels Caspar Daniel Marstrand FRA: Wilhelm Marstrand (1836-07-16)

Kbhvnd. 16. Juli 1836.
Til hans Broder Troels.

Endnu engang skal Du høre fra mig, inden jeg reiser fra dansk Grund. Det er en vigtig Tid for mig, som forestaaer ; det vil blive min vigtigste Læretid, og derfor har man et umaadeligt Ansvar for Benyttelsen. Jeg har hidtil maattet male for Brødet uden at tage Hensyn til hvad der var Bedst for mit Studium at giøre. Det er jeg nu i et Par Aar fri for og derfor gielder det om at bruge sig. Paa Mandag 3 Uger d. 8. August tænker jeg at gaae ombord paa Dampskibet til Stettin, og saa gaaer det videre i et Par Maaneder paa og af Vognen ; dog vil jeg tage mig saamegen Tid underveis, at jeg kan see de for mig vigtigste Ting ; det er umuligt at reise det ganske forbi, men den største Gavn haaber jeg at have paa Hiemreisen, naar jeg med mere Bo kan nyde det, nu længes man jo kun efter Bestemmelsesstedet, som for det Første er Rom. Det glæder mig meget, at Du, skiøndt Du maa tage skrapt fat, er veltilfreds. Naar man ikke fordrer meget, kan man ogsaa være det og saa er man lykkelig, og det Bedste er den Sandhed, som vi mere og mere maae erkiende, at kun paa Dydens Vei naae vi Tilfredshed; det er saa beroligende i vor Færd at vide hvortil vi skulle holde os. Mange s. 14 Mennesker troe ved egen Aandskraft at kunne danne dem et indre Liv afvigende fra Religionens og Moralitetens Forskrivter og troe, at være dem selv nok, naar de blot ikke forstyrre Andre, men det er falsk, man lever ikke her i Verden for sin egen Skyld ; vi skulle dele vort Meget med Andre og virke med Andre til Fuldkommenhed ; hvad En veed er Intet, først naar Flere erkiende den samme Sandhed, faaer den Kraft. — Altid maa man have for Øiet, at danne sig til at træde i Virksomhed med Andre, og for at kunne giøre det med den nødvendige Kraft maa man bevare sig sund og stærk, Siæl og Legeme. —