Marstrand, Wilhelm BREV TIL: Marstrand, Petra Ottilia FRA: Marstrand, Wilhelm (1836-09-16)

Münchend. 16. September 1836.

Til hans Moder.

— Jeg maatte da indskrænke mig til at fortælle, hvad der i ydre Henseende vederfares mig, da mit Indre endnu er et Pulterkammer, hvori jeg Selv ikke kan hitte rede, langt mindre Andre. Jeg vil blot sige, at det var godt, at jeg kom ud, thi her er uhyre meget at lære, og jeg har meget at kaste bort og glemme, for at give Plads for noget Bedre. —

Berlin er en stor, smuk, pragtfuld — og kiedelig By, stive Officierer og galante Folk, Damer og Herrer spadsere her omkring og kiede sig, troer jeg, idetmindste seer det saaledes ud. Damerne ere alle jævnthen temmelig grimme, og saa tør man ikke røge Tobak. — Jeg saae en Folkefest, Stralauer Fischzug, hvor en uhyre Masse Berlinere trak ud etsteds i Nærheden af Byen, hvor man formelig vadede i Sand, og der morede man sig. —

Dresden gav mig nogenlunde Erstatning, især glædede Galleriet mig og Raphaels Madonna, som er det bedste Maleri, jeg endnu har seet i mit Liv. Her traf jeg 2 danske Læger, dem har jeg malet paa Doctorstykket, 2 herlige unge Mennesker, i hvis Selskab jeg tilbragte mangen behagelig Time. Der var Kunstudstilling, hvor det Meste var Juks. Dahl besøgte jeg og fandt en meget elskværdig Mand i ham, en ubeskrivelig Varme for sin Kunst, som han ikke destomindre driver lidt haandværksmæssig. Efter 8 Dages Ophold i Dresden og en lang Diligencetour paa 2 Dage og Nætter i Rad kom jeg til den mærkelige gamle By Nürnberg med Albrect Dürers Huus, Sebaldus Kirken, Monumentet af Peder Vischer og de øvrige mangfoldige Minder om Tydsklands bedste Middelalder og er nu i München, s. 16Centralpunctet for Tydsklands Kunst. Her er især dygtige Historiemalere, i hvis Spidse en ung Mand, Kaulbach, staaer, en udmærket Karl, ved hvis Omgang jeg glæder mig overordentlig. — Jeg har maattet forandre min Reiseplan, fordi Cholera i Italien forbyder mig at gaae den bestemte Vei. Jeg gaaer over Schweitz, det sydlige Frankrig til Marseille og derfra over Civita vecchia til Rom, skiøndt jeg har været noget usikker, om jeg ikke skulde blive her i Vinter, thi jeg længes efter lidt Ro, for at kunne begynde at arbeide. — Jeg maa nu blive her til 5te Octbr., i hvilken Tid Pinakoteket bliver aabnet, og jeg foretager en Reise paa 8 Dage til Salzburg, hvor jeg træffer Grurlitt og andre Kammerater. — At Moder har faaet mit Stykke hiem glæder mig for Moders Skyld, naar blot ikke E. tager det ilde op, dog, han er en hiertensgod Mand. Har Etatsraad Kock gjort noget ved Panoramaerne ? Du maa ikke sige det til ham, jeg skriver Selv, naar jeg kommer til Italien. En deilig Reise vil det blive gjennem Schweitz og Frankrig. Hidtil har jeg seet Kunstens Frembringelser, nu skal jeg see Naturens; kun at denne hurtige Reisen tillader ikke at tegne, og jeg længes derefter; gid jeg var i Rom. — At tale fremmede Sprog kan være ret godt for Sprogenes Skyld, men er det ikke for Sindets, man kan dog kun være ret varm og fortrolig paa Dansk, naar man er Dansk.