Danmarks Breve

BREV TIL: Petra Ottilia Marstrand FRA: Wilhelm Marstrand (1836-10-19)

Bernd. 19. Octbr. 1836.

Til hans Moder.

Som Moder seer, er jeg i Schweitz og i Sandhed fortjener det al den Roes, det kan faae; alle Forventninger overtræffes. Jeg havde tænkt, at s. 17 Norge havde givet mig en Idee om Schweitz, saa at jeg først slet ikke havde isinde at reise hertil, men nu fortryder jeg dog ikke de rigtignok vel mange Penge, som det har kostet. — I München var jeg 14 Dage og 8 Dage i Salzburg og Tyrol, men havde ikke taget Penge nok med, saa at jeg kunde kiøre tilbage til München, hvorfor jeg maatte i 3 Dage med megen Besværlighed i den stærkeste Solhede spadsere med Randsel og Overfrakke ; imidlertid lærte ieg dog derved baade Folkene og Egnen hedre at kiende. Jeg traf da Gurlitt i München og flyttede ind til ham indtil min Afreise med en Maler Dürch. München er virkelig for Øieblikket et herligt Opholdsted for en Kunstner ; der er ogsaa en uhyre Masse samlet og udmærkede imellem dem, altsaa en ivrig Concurrence og en særdeles alvorlig Stræben, dertil en skiøn Forstaaelse mellem Kunstnerne, ingen lav Misundelse eller Brødnid. Hvormeget læres ikke ved dette Samliv; alle Retninger af Kunsten blive respecterede, og jeg speculerer ogsaa stærkt paa at leve der i nogen Tid, naar jeg kommer tilbage fra Italien, hvis jeg da ikke har forandret min nuværende Anskuelse af Tingene. Iøvrigt er Historiemaleriet her drevet til det Høieste, Genremaleriet staaer meget lavt, naar man undtager Peter Hess.

Men nu til Reisen. Jeg og Dürch reiste da den 5te Octbr. fra München til Schweitz og kom efter 2 Dage til Bodensee og derfra over Schaffhausen til Zürich. Ja, nu faae vi at føle, at vi ere i Schweitz, man spiser godt og drikker Vin og ikke Øl her, men de gode Napoleoner rulle forbistret stærkt. Fra Arth bestege vi Rigi og derfra til Küstnacht ved Vierwaldstädtersøen, som er interessant i historisk, men endnu mere i malerisk Henseende. Derfra s. 18 til Luzern, livor vi indfandt os i det store Raad og hørte Schweitzerne balre og tale stort i det for Øieblikket med Frankrig indviklede Forhold i den tossede Historie med den franske Spion. Jeg var glad ved at ligge en Dag over i Luzern, da jeg havde været uforsigtig nok til at løbe temmelig rask ned ad Rigi og var saaledes i mine Been, at jeg knap kunde gaae. Den følgende Dag roede vi en mageløs deilig Tour til Fluelen, hvorfra vi med Fører og den ene af 3 Englændere, som havde været med os paa Rigi, reiste til St. Gotthard, en udmærket smuk Vei, der førte til et frygtelig raat og trist Biergpas, hvor den bekiendte Diævelsbro fører over Floden Reus og bleve ikke lidet frapperede ved paa engang at have en stor Dal for os ganske bedækket med Snee. Koldt og raat var det ; vi bleve Natten over paa St. Gotthards Spital, gik næste Morgen i Sne til Realp, en Flække, hvor vi forsynede os med Fourage og nok en Fører for at gaae over Furka. Da der i lang Tid Ingen var gaaet derover, laae Sneen saa dyb, saa at vi maatte vade der et Par Miil indtil Maven i Snee, og det over et omtrent 7000 Fod høit Field i en brændende Solhede, da Luften er saa tynd, at Sneen endog i denne Hede ikke smelter. Det var virkelig drøit, 4 Miil den Dag; aldeles drivvaad om Fødderne kom vi om Aftenen til Rhone Gletscher, paa hvilken vi gik op, men maatte flere Steder for at komme tilbage, vade i Floden. Ovenpaa denne Dags Fata sov vi godt om Natten og den næste Dag op med Solen og over et ligesaa høit Bierg til Grimsel ; her er den uhyre øde, skrækkelig skiønne Dal Ober- Hasli, saa mageløs skiøn i sin Vildhed. Omtrent 5 Miil gik vi den Dag, og saa faldt Englænderen fra ; han kunde ikke marschere saaledes hver Dag s. 19 og det var forunderligt nok, at jo mere jeg gik, jo lettere faldt det mig. Næste Dag atter tilfields over Scheideck, uden Værtshuus, da Folkene allerede vare flyttede ned i‘ Dalen; men vi havde Proviant med og gjorde en deilig Tour ; vi saae flere Gange Laviner og havde endogsaa engang en over Hovedet paa os, saa vi maatte smøre Haser for at undgaae den ; men den kom ikke saa langt ned, at den naaede os. Vi saae flere Gletschere og vare inde under Grindelwald Gletscheren. Næste Dag over Wengernalp til Lauterbrunn. Jeg var ganske henrykt den Eftermiddag og tog mig et Styrtebad under Staubbach, hvilket slet ikke er farligt. Derfra over Interlaken til Thunersøen. Den Skiønhed i Form og Pragt i Farve, som Biergene og Landskabet her havde, har jeg aldrig seet Mage til. Meget bidrager Aarstiden. Vi have været Lykkens Kiæledægger, thi det var meget risicabelt at reise saa sildig. Over Thunersøen roede vi til Thun og kiørte derfra til Bern. Fra Bern gaaer Touren over Freiburg til Genf og derfra igjennem Chamouny sandsynligvis til Genua, saa vi atter maae have vore jernbeslaaede Biergsko paa.

2

Jeg vilde ønske, at jeg i dette Øieblik kunde sidde i Silkegaden omgiven af Familien; men jeg vil ikke nære Længselen efter at komme til danske Hierter, thi det er usundt i Udlandet ; her bekymrer ingen sig saaledes om En, men det er ogsaa det Samme ; men godt giør det, naar man træffer En, der idetmindste taler det samme Sprog.