Danmarks Breve

BREV TIL: Michael Kiaer Raffenberg FRA: Wilhelm Marstrand (1837-03-01)

Romd. 1. Marts 1837.
Til Raffenberg.

Man staaer virkelig Fare for her i Italien at glemme Alt hinsides Alperne, hvis ikke Erindringen om Hiemmet var. Den Følelse er den eneste, som kan lokke Tanken tilbage og det er godt, at den er saa stærk, thi ellers veed jeg Skam ikke, hvordan det vilde gaae med det man kalder Fædrelandskiærlighed. Jeg forsikkrer Dem, at jeg svælger i Nydelse i dette skiønne Land, men man savner det hnslige Liv med hele dets Trylleri; men desto bedre smager det naar man kommer hiem. —

Nu kommer han da nok hiem, den gamle forunderlige og dog elskværdige Thorvaldsen. Det er en Lyst at see ham arbeide, det ene skiønnere end det andet. Man vil vist i Forretningssager finde ham smaalig og mistænksom, men det forringer ikke hans udødelige Fortienester, som har skaffet ham Navn af den Første af alle Nationer. Her er han overalt Nr. 1. Hans uheldige Familieforhold har givet ham disse Feil; han er kastet i Gabet paa gridske og ukiærlige Mennesker. Man maa i saa Henseende beklage ham og dog skal De see en Løve i ham, der sidder et Ansigt paa ham, som er af de siældne. —

Hvorledes gaaer det i Kunstforeningen? Vi erfarede her af et Brev, at A. Müller har faaet den store Bestilling, og det nye Arrangement i Kunstforeningens Virksomhed forundrede det her alle, at Ingen havde ladet dem vide Noget om. Alle yttrede her megen Lyst til at entrere i Foretagender s. 29 af det Omfang, men Ingen lader dem Noget vide derom. Det er virkelig uforsvarligt. Jeg vil derfor i Alles Navn bede Dem om at sige i Kunstforeningen, at samtlige Kunstnere her til næste Aar meget ønske, at kunne vise en for deres eget Vel saa heldig Foranstaltning den tilbørlige Opmærksomhed, naar de itide underrettes om Opgaven og de øvrige Betingelser. Det er en Leilighed til at tage ordentlig fat, som Alle sukke efter. Jeg for min Part vil forresten indestaae for, at det bliver Arbeider af et ganske andet Værd end det Kunstforeningen iaar har faaet.