Danmarks Breve

BREV TIL: Just Mathias Thiele FRA: Wilhelm Marstrand (1854-04-23)

Venedigd. 23. April 1854.
Til Thiele.

Deres lille Meddelelse om Academiets Jubelfest interesserede mig langt mere, end den jeg har læst i Flyveposten, og at De har talet Sandheden er godt og rigtigt og vist for Sagen mere frugtbringende end den Harangue man ifølge Flyveposten giorde paa Skydebanen om Kongens kraftige og hæderlige Beskyttelse af Kunstacademiet.

AfWorsaae og Herbst, som reiste herigiennem, hørte vi lidt om det beklagelige Vrøvleri hiemme med Ministerskifter og Prostitution af forskjellig Art. Det er sørgeligt, at den Politica tager Luven fra alle andre Interesser, og jeg vilde ønske, at det maatte være det lille Danmarks Lod at ligge ubemærket og lade de Store skalte og valte forresten og dele imellem dem som de bedst syntes.

Nu er her først i disse Dage begyndt at see lidt foraarsagtigt ud, saa at jeg kan begynde at arbeide i det Frie. Forresten have vi det ret godt, boe ved canale grande med en lille loggia med Viintag, hvor Bladene idag efter en Regn, som vi længe havde ventet paa, alt begynde at folde sig ud. Ligeudfor have vi Kirken della salute, og saa have vi jo idelig Gondoler og Barker at see paa. s. 69 Dog kan jeg ikke nægte, at jeg havde ventet mere af Venedig. Livet er meget eensformigt; Folket er ikke skiønt og Costumer er her ikke, alle særegne Skikke og Folkelivsscener ere forsvundne siden Revolutionen, man seer kun Militair og en temmelig ussel Almue samt den kiedsommeligste Elegance paa Marcuspladsen, som man kan tænke sig. Nei, her er for lidt Natur, alt er Kunst og dette er trættende i Længden. Der er mere Nydelse i at see Linierne i Albanerbierget fra Rom end i alle Venedigs Pragtbygninger. Kun Fiskerne og det Liv de føre paa det skiønne Hav er interessant, men baade Fiskerne og Havet ere vanskelige at holde fast — man maatte helst leve med dem paa deres Farter. Jeg haaber, at naar jeg nu kan begynde at toure lidt i Gondolerne, at jeg da skal faae mere Lyst og Mod paa at giøre Billeder her, hvis ikke, saa er der jo endnu Tid til Neapel og Rom.

I dette Øieblik hænges der Tæpper ud paa Balconer og i Vinduerne ud til Canalen, da man vil giøre Stads for Keiserens Bryllup ; maaskee faaer man noget Nyt at see, som f. Ex. en regatta — et Musikcorps i en smykket Baad er alt passeret forbi vore Vinduer.