Danmarks Breve

BREV TIL: Michael Kiaer Raffenberg FRA: Wilhelm Marstrand (1854)

Venedig1854.
Til Raffenberg.

— og især Tak fordi Grethe har det saa godt hos Eder, jeg kunde ikke ønske noget Bedre for hende under disse Omstændigheder. Naturligviis savner jeg hende umaadelig, men det er jo godt og Tid til at arbeide har jeg desbedre — den Tid skal, haaber jeg, ikke være at fortryde, thi, unter uns, trængte jeg egentlig til en Retraite i mig selv for min Kunsts Skyld — jeg var kommet lidt for meget ind i det daglige Vrøvl og lod mig ikke et alvorligt og udholdende Arbeide være magtpaaliggende nok. Saa nu skal jeg nok komme i Trit igien og saa s. 75 glæder jeg mig umaadelig til at komme tilbage til Grethe og Poul og alle mine Venner og til i mit Hiem at høste Frugterne af mine Bestræbelser; these at jeg har et Hiem det føler jeg nu først for Alvor. Nei Du har Ret. — Erklæringen Du forlanger om Sonnes Tegning vil jeg give i denne Form til dit Brug, „at efter min Formening er den Tegning saa god, at Kunstforeningen, foruden at beskiæftige vor bedste Kobberstikker, vist med Tryghed kan ansee sin Hensigt med Medlemsbladet opnaaet paa en tilfredsstillende Maade ved Sonnes Haand, naar den tager hans Arbeide af Juel og Kone til Maalestok for hans kunstneriske Kræfter. Man kan jo umulig bedømme hvad Stikket vil blive efter en Tegning, som Kunstnerne ikke engang havde Leilighed til at fuldende saaledes som han ønskede dengang, men som han erklærede mig senere efter Billedet saa vilde blive at fuldende paa Pladen. —