Danmarks Breve

BREV TIL: Troels Caspar Daniel Marstrand FRA: Wilhelm Marstrand (1861-05-24)

Kbhvn. d. 24. Mai. 1861.
Til Troels Smith.

Jeg staaer i Begreb med om nogle Dage at reise til Paris, for at see dem male med Oliefarver paa Muur og bliver i det Hele en 6 Uger borte. Men det er sandt, om den Rosenkrandske Indsigelse skulde jeg dog snakke lidt — den er jo comisk — Den røde Baron er nok egentlig den, der er meest prikken paa sit store Navns Vegne, det er dog besynderligt s. 76 at han ikke stikker Piben ind, naar han betænker, at vil man lægges Mærke til i denne Verden saa er det ikke magtpaaliggende paa hvad Maade det skeer. — heller pibes ud som Skuespiller Nielsen sagde, end slet ikke bemærkes — Forøvrigt har jo allerede Schakespeare begyndt at plette det vellugtende Navn. Amtmanden fra Thisted har besøgt mig og bedet mig idetmindste at behandle Synderen saa lempelig som mulig, hvilket jeg har lovet. Hvad han maa mene kan jeg kun forstaae saaledes, at jeg ikke skal stræbe at give ham Lighed med den nuværende Slægt — da Ivar jo er en ægte malerisk plastisk Typus saa var det jo fristende nok at bruge den. Iøvrigt skal vi nu see, om vore politiske Historier give Plads til at modtage saadanne Ubetydeligheder som disse Malerier, maaskee der endnu skal løbe en heel Deel Roeskilde Kildevand ud i Havet inden den Sag, der nu har hvilet i 15 Aar, kommer igang igien. Men hvad der er vist det er, at man bliver hver Dag ældre og destoværre ikke modigere og gladere, hvilket forekommer mig aldeles bagvendt, men det er saa — Ja derom kunde der siges en heel Deel —