Danmarks Breve

BREV TIL: Poul Frederik Marstrand FRA: Wilhelm Marstrand (1869-03-07)

Kiøbenhavnd. 7. Marts 1869.
Til Povl.

Dit sidste Brev morede mig, naar det kun havde været lidt bedre skrevet, hvad Skiønheden angaaer. Du maa beflitte Dig paa at skrive ordentligere ; thi det er en god Anbefaling ; det tyder paa Orden ogsaa i Forretninger; kan Du ikke see paa Din Onkel Ottos Breve hvilken ordentlig og pyntlig Mand han maa være. Forøvrigt syntes jeg godt s. 86 om Turen Du har giort, paa Brændeviinsflasken nær, thi den kan undværes. Din Glæde over den friske Natur og Opmærksomhed for alt det Liv og den Skiønhed, som er rundt om os, naar vi ville lukke Øinene op, er det mig kiært, at Du pleier og nærer. Derfor er jeg ogsaa glad ved at Du er kommet til Frederiksværk, thi det styrker baade Siæl og Legeme, at leve midt i en frisk og storartet Natur mere end i Gaderne i vor mørke By. Naar jeg i Tankerne sysler med Fremtiden for Dig, saa seer jeg den lys og fuld af Virksomhed, naar Du paa et godt Grundlag af først og fremmest Ærlighed og Sandhed og dernæst et solid practisk Haandværk kan see Dig om i Verden og saa slaae ned hvor Du er bedst skikket til at virke, naturligviis helst i Dit Fædreland, thi det er og bliver dog det bedste Sted, hvor man har sin egen Rod at voxe i. Vi see nu glade Foraaret imøde. Det er dog en deilig Tid, naar Livet vaagner paany; det er et Billede paa, at der efter Døden atter sprudler en ny Livskilde og som vil svulme og rinde lifligt jo mere den her i Livet er vandet af sand Kiærligheds Taarer, som Din Moder — velsignet hendes Minde — saa nylig lod strømme for Eder og din Fader og for Alt det Gode og Skiønne. Hun er ikke død for os.