Danmarks Breve

BREV TIL: Poul Frederik Marstrand FRA: Wilhelm Marstrand (1871-07-23)

Kiøbenhavnd. 23. Juli 1871.
Til Povl.

Kiære Povl, efter at være kommet tilbage fra Reisen finder jeg Dit Brev af 13. Juni, som har fornøiet mig meget at læse. At Du føler Dig vel og synes ret med Liv at modtage de storartede Indtryk og ikke bliver aldeles overvældet af dem, men er istand til at fordøie og bearbeide dem, er mig Borgen for, at Du nok vil vide at drage Nytte af Forholdene uden at blive ængstlig eller raadvild eller tabe Modet om der ogsaa skulde møde en eller anden Gienvordighed. Jeg venter nu af Dit næste Brev allerede, at være istand til at danne mig mere Begreb om Din Stilling, da jeg venter at Du da er i en bestemt Virksomhed. At Du for Tiden famler omkring og seer Tingene lidt an, finder jeg rigtigt, men jeg troer dog, at naar Du først har en Plads, vil ogsaa den fornødne Ro, hvormed alle disse storartede Forhold paatrænge sig Din Opmærksomhed, giøre Dig dem mere belærende. Jeg troer ikke, at Du skal opsætte at besøge Boston forlænge. Men, som sagt, see Dig kun dygtig om. Du er jo ikke i den Grad nødt til at gribe strax til Erhvervet, derfor kan jeg nok lide, at Du føler Dit Arbeide mere værd, end at Du strax kaster det ind i en simpel Virksomhed. Maaskee Du som Tegner eller Mechaniker kan giøre Fyldest, saa at det just ikke er nødvendigt at file Din Tid bort, men det er altid det bedste Grundlag for al Gierning, at man viser selv at kunne præstere selv den mindste Detail deraf. Kun en Ting vil jeg paalægge Dig, og som Du i enhver Livsgierning vil have Nytte af nemlig: enhver Ting Du begynder paa, giør den saa blot færdig, saagodt Du kan, men hold ikke op paa Halvveien. Det er s. 96 en Lære, som jeg desværre ikke har fulgt, og hvorved mangt et Arbeide er blevet reent spildt. Med den Grundsætning begynder man heller intet Arbeide uden at forberede sig dertil med Alvor og Tænkning. Har man da begyndt rigtig, saa gaaer Fuldendelsen hurtig og let, hvorimod hurtig Tagenfat uden Overlæg strax avler Tvivlraadighed, og saa er Arbeidet tidt spildt. — Vandcuren har noget Angribende ved sig, saa at jeg endnu langtfra føler mig stærk ; imidlertid har den dog i det Hele været heldigt virkende paa Fordøielsesorganerne og Nerverne, og man siger jo ogsaa i Almindelighed, at Kræfterne først indfinde dem lidt efter lidt. Jeg har faaet et Arrangement istand, at jeg i Universitetssalen skal male de 2 Sidebilleder paa Hovedvæggen imod en aarlig Betaling, indtil den hele Sum er afbetalt, hvilket kan vare længe, hvorimod jeg haaber at faae Billederne malede i de nærmeste Aar. Det er mig særdeles vel tilpas, naar jeg som sagt, blot maa beholde mine Sandsers Brug, saa kan jeg vel endnu faae noget udrettet. Du fortæller mig om Dit Møde med forskiellige Landsmænd, hold Dig i det Hele i Reglen ikke formeget til Landsmænd, de stiæle Din Tid. —