Danmarks Breve

BREV TIL: Poul Frederik Marstrand FRA: Wilhelm Marstrand (1873-02-16)

Kiøbenhavnd. 16. Februar 1873.
Til Povl.

Kiære Povl! Dit sidste Brev af 26. Jan. har jeg modtaget og giennemtænkt. Dine deri udtalte Planer, hvilke stemme temmelig overeens med mine egne. Det har nemlig stadig været mit Ønske, at Du skulde tilbringe disse 2 Læreaar i America for ved Selvbetragtning og Kiendskab til hvorledes et stort og dygtigt Folk forstod at arbeide sig frem, at udvikle Dine Evner og nære Din Lyst til at gribe med ind i Livsopgaverne. Nu glæder jeg mig til, at Du helst vil vende hiem igien og her anvende den indsamlede Erfaring og tiene Dit s. 107 Fædreland og leve i Samvirken med hvad der er dygtigt og godt og her er mange gode og hiertelige Forhold, som Du trænger til og som Du ogsaa vil vide at skiønne paa. Derfor er det nu bedst at Du søger at frigiøre Dig for det Arbeide Du nu har og til Sommer tiltræder en saadan Reise i America, som Du ønsker at foretage. — Det synes som Du antager, at jeg er saa vel, at jeg vilde kunne giøre en Reise ; det tvivler jeg meget om, thi vel kan jeg sidde og arbeide noget, men hvad der hører Kræfter til maa jeg lade ligge og jeg har heller ikke stort Haab om, at det bliver bedre. De Fleste af mine Samtidige er jo nu ogsaa døde — og saa maae de Unge tage fat. — Julie er en sød Pige, nu gik hun til Bal og saae noksaa flink ud. Otilie og Christy voxe godt og ere kiærlige og lydige og Vilhelm er en glad Yngling. Du var ikke saa glad i Din Opvæxt som han er. Du har ogsaa noget Tungt i Dit Sind som Du skal vogte Dig for at nære. Utilfredsstillelsens Diævel, som gamle Clausen engang sagde plagede mig, den maa Du jage bort og sige med Oehlenschlæger „og har jeg end ikke giort noget Stort, hvad har saa de andre Bængler giort.“ Nu levvel kiere Povl og vær glad tilmode og see frisk paa Fremtiden.

Brevet af 16. Febr. 1873 var Marstrands sidste. Han døde den paafølgende 25. Marts efter nogen Tids stadigt Sygeleie.

Ved den her givne Samling og Uddrag af Breve fra Marstrand , forsaavidt saadanne ere bevarede, troer jeg at have bragt tilveie Saameget, som ad denne Vei væsentlig kan tiene til at characterisere s. 108 ham og hans Udvikling og, som tidligere antydet, mener jeg derhos at det Vigtige er opnaaet: ved Siden af det Billede af en saadan Mand som kan gives af Andre efter deres Maade at see og opfatte paa eller Villie og Evne til at giengive, at stille det bestemt Rigtige og Sande, som fremgaaer af hans egne fortrolige og uforbeholdne Yttringer i Breve, (1836 til 1873) i hvilke han mindst af Alt har tænkt paa at præsentere sig for et Eftermæle