Danmarks Breve

Vilhelm Marstrand. Har hans Hjerte f...

s. 122

Vilhelm Marstrand.

Har hans Hjerte fundet Fred?
Fik den travle Tanke Hvile,
Dengang Penslen fra ham gled?
Hvor er Lunets gyldne Pile?
Hvor er Snillets Herskermagt,
Skaberaanden uden Mage ?
Fire Fjæle er hans Pragt —
Alt, hvad nu han har tilbage.

Og dog var han, veed Enhver,
En af dem, som sparsomst findes
En af dem, ved hvem alt her
Til det Evige vi bindes;
Og dog har han efterladt,
Før han segned træt i Striden,
I sin Virken os en Skat,
Der skal leve gjennem Tiden !

s. 123 Var han da ved Livet glad?
Skatted han tilgavns dets Lykke?
Nei, paa Panden Mismod sad,
Bredte oftest der sin Skygge;
Thi det Ideal, han saae
Med sin Sjæls de bedste Kræfter,
Kunde dog han aldrig naae,
Hvad han higed end derefter.

Dog har i hans Værker vi
Evighedens Røst fornummet;
Klang af Himles Harmoni
Gik ved dem igjennem Rummet.

De har løftet os saa tidt,
De vor Skjønhedstørst har stillet
Lad vor Tak da klinge frit,
Tak for Alt, hvad han har villet!

H. P. HOLST.