Danmarks Breve

BREV TIL: Carl Cederfeld de Simonsen FRA: Rasmus Lund (1879-10-09)

1879, d. 9. Oktober, fra Lund til Provsten:

„Kjære Hr. Provst!

„Som Svar paa Deres Spørgsmaal, hvorvidt jeg har modtaget de unge ved Nadverbordet samme Dag, som de har vedkjendt sig deres Daabs Pagt i Menighedens Forsamling — Søndagen efter Paaske — skal jeg først meddele, at jeg har gjort det de to sidste Aar.

„Dernæst skal jeg til nærmere Oplysning tilføje: Jeg har de to Gange, jeg har sat den første Uddeling af Nadveren i umiddelbar Forbindelse med Konfirmationen, været glad derved og skjønnet, at jeg saaledes lettere og naturligere kunde tale med de unge om Hovedsagen: Tilegnelsen af Daabens Naade og Modtagelsen af Vorherres Kjærlighedsgave ved Nadveren. Men naar jeg sætter særdeles Pris paa en saadan Ordning, da er det, fordi der her sædvanlig er Konfirmander, hvis Hjem ligger saa fjærnt, mellem 10 og 20 Mil eller derover, at der ikke kan være Tale om, at Forældrene kan være til Stede baade ved Børnenes Konfirmation og første Altergang, naar der skal ligge 8 Dage imellem. Nu véd jeg vistnok ikke, om Provsten har den samme Overbevisning som jeg om den store Betydning det har, at det Hjem, Gud har givet Børnene paa s. 3 Jorden, kan skjønnes klart at ledsage dem baade til Vedkjendelsen af Daabens Pagt og til Nadverbordet. Men jeg tvivler ikke om, at De lige saa nødigt vilde træde hindrende i Vejen for Forældrenes Ønske i dette Stykke.

„Ved en menneskelig Ordning for Konfirmationen kunde jeg selvfølgelig ingen Betænkeligheder have ved, om Formen var lidt forskjellig paa forskjellige Steder, naar det kunde ske uden at krænke tilladelig Skik i den danske Folkekirke. Og derom turde jeg ikke tvivle. Efter alt, hvad jeg mindes, var Konfirmationen og den første Altergang forbunden paa én Dag i den sønderjydske Afdeling af den danske Kirke i Aarene lige før den ulykkelige Fred, da jeg tjente der ude. Jeg har heller ikke vidst rettere, end at de unges første Altergang holdes til forskjellige Tider straks efter Konfirmationen, saaledes ofte paa Søgnedage umiddelbart efter denne. Og endelig var det mig fuldt vitterligt, at der var Steder inden for den danske Folkekirke, hvor Forholdet i den Henseende allerede i længere Tid havde været ordnet ligesom hos os i de to sidste Aar.“