de Simonsen, Carl Cederfeld BREV TIL: Lund, Rasmus FRA: de Simonsen, Carl Cederfeld (1880-03-31)

1880, d. 31. Marts, fra Provsten til Lund:

„I det jeg herved erkjender Modtagelsen af Deres Velærværdigheds meget ærede Skrivelse af 26. d. M., i hvilken De behageligst har meddelt mig de af Biskoppen i hans Skrivelse af 17. dennes ønskede Oplysninger, Deres Konfirmander betræffende, være det mig tilladt for mit eget Vedkommende endyderligere at udbede mig Oplysning om følgende Punkter, angaaende hvilke det er mig nødvendigt at vide Besked, forinden jeg udarbejder min Betænkning over den af Dem under 13. d. M. affattede og senere Biskoppen tilstillede Skrivelse:

„For det første ønskede jeg gjærne at vide, hvorledes det skal forstaas, naar De skriver til Biskoppen: „De véd, at jeg i de senere Aar har stedet de unge til Nadveren paa selve Konfirmationsdagen, selvfølgelig efter at Konfirmationshandlingen er afsluttet.“ Betyder dette, at Altergangen først foregaar, naar hele Konfirmationsgudstjenesten er forbi, altsaa efter at der for sidste Gang er læst i Kordøren; eller betyder det, at Altergangen ikke foregaar, førend De har konfirmeret Børnene og Slutningstalen til dem? Med andre Ord: er Altergangen et Led i Konfirmationsgudstjenesten, eller fremtræder den som en selvstændig, isoleret kirkelig Handling, naar Gudstjenesten er forbi?

„For det andet, naar De skriver: „Jeg troede saaledes at kunne tale med Konfirmanderne til større Gavn og Glæde, og jeg og mange i Menigheden med mig har fundet . . . . . . at det kunde gjøres til Opbyggelse, uden at nogen derved blev overanstrængt. Det kommer jo ikke an paa Handlingens Længde“ —, saa være det mig tilladt at spørge Dem, om der da ikke er noget som helst Led af Gudstjenesten, som De forbigaar eller udelader, og da navnlig: a) om der baade bliver prædiket og holdt Skriftetale, b) om De ved Konfirmationen baade tager Haandslag af Børnene og velsigner dem med Haandspaalæggelse, og c) om De ved Skriftemaalet paa denne Dag kan faa Tid til under Haandspaalæggelse at tilsige enhver Syndernes Forladelse, uden at Handlingen bliver for lang."

Disse Spørgsmaal besvaredes af mig i en Samtale med Provsten, og jeg sagde ham da, at jeg for Børnenes Vedkommende intet særligt Skriftemaal havde holdt, men meddelt dem Nadveren umiddelbart efter Daabspagten.