Danmarks Breve

BREV TIL: Peter Engel Lind FRA: Rasmus Lund (1882-06-06)

Dermed fulgte et mere privat Brev fra Lund til Biskoppen af 6. Juni 1882:

„Naar jeg i Dag tilstiller Deres Højærværdighed hosfølgende Meddelelse, da er det ikke nærmest for at mælde Dem, hvad De dog ad anden Vej har faaet at vide ; men først for at De skal se, at det hele Tiden har været min bestemte Hensigt at give Dem en saadan Underretning. Saa vilde jeg ogsaa gjærne sige Dem, at Brevet er bleven liggende meget for længe, dels fordi jeg gjærne vilde have givet det en noget anden Form, dels ogsaa fordi jeg følte Trang til at lade en endnu mere privat Henvendelse følge med, og det er mig aldrig let at skrive, saaledes at jeg selv kan være nogenlunde tilfreds dermed; men det har allermindst været det i denne Vaar, da der har ligget et meget stort Tryk paa mig, saa blev ogsaa et kort før Pintsefesten begyndt Brev standset, da jeg den Gang var legemlig skrøbelig.

„Nu skal jeg ingenlunde gjentage de Grunde for min Færd, jeg i Meddelelsen til Dem har givet, de faar at staa. Men jeg vil kun sige Dem, at jeg hver Altergangsdag al Tid har holdt Skriftetale for alle Nadvergjæster, og derefter meddelt den særlige Tilsigelse af Syndsforladelsen til dem, der for den Sags Skyld samledes oppe ved Alterbordet.

„Da jeg i Foraaret efter Valgmenighedens Andragende derom havde faaet Tilladelse til at meddele de konfirmerede s. 28 unge Nadveren paa selve Konfirmationsdagen, holdt jeg, saaledes som Tilladelsen hjemlede mig, Skriftemaal med den nævnte Tilsigelse for alle Konfirmanderne mellem Konfirmationen og Altergangen, uagtet jeg siden har haft haarde Anfægtelser af at have handlet med Vorherres, som jeg svært kunde forsvare det.

„Men derimod har jeg ikke turdet og tør ikke nægte at modtage kristne ved Naverbordet, som ikke har modtaget Absolutionen. Jeg maa beklage den Misforstaaelse, der synes at være til Stede, at jeg i et Brev til Provst Rohde skulde have beraabt mig paa en mulig Samstemning med Dem i det Stykke. Det har jeg aldrig tænkt paa.

„Med den Sag forholder det sig saaledes. Valgmenigheden fik kort Tid efter dens Dannelse af Biskop Kierkegaard Lov til at samles til fuld Kirketjeneste paa en Søgnedag, hver sjette Uge i Tilsted og hver sjette i Thorsted Kirke i Thy. Men da Lov om Kirkernes Brug kort efter hjemlede Sognepræsterne Ret til at aabne Kirkerne, har Præsterne i Thisted og Sjøring venligt tilladt os at holde denne Tjeneste om Søndagen. Jeg har været meget glad og taknemmelig for denne Indrømmelse.

„Da derfor nogle af mine Venner fik alvorlige Betænkeligheder ved at skulle modtage Absolutionen som Indledning til Nadveren og unddrog sig denne, ansaa jeg det for ærligst at meddele de nævnte Præster det. Jeg vidste ej fuldt ud, at jeg selv bar Ansvaret derfor; men jeg vilde nødigt bruge Kirkerne mod deres Tilladelse, dersom de har Betænkeligheder ved at give den. Jeg gav nogle af de samme Grunde, som jeg har givet Dem, angav ogsaa, at jeg havde meddelt Dem, at jeg ej turde holde noget Kristenmenneske borte tra Nadveren for den Sags Skyld; men det kunde aldrig falde mig ind at hentyde til en Samstemning med Dem, jeg vilde kun antyde, at jeg hverken havde skjult eller tænkte at skjule den Ting for Dem, hvad jeg nok ogsaa skrev til den ene af dem. Disse Breve var selvfølgelig rent private.

„Men min Udtalelse til Dem, at jeg ikke turde holde noget Kristenmenneske fra Nadveren o. s. v., kan ikke kaldes tilfældig; thi den fulgte efter en i Anledning af Skriftemaalssagen her given Udvikling af mit Forhold til Skriftemaalet og efter en Omtale af en Bevægelse mod dette i vor Menighedskreds, som jeg ej skjulte fik særegen Betydning ved den Vægt, Myndighederne havde lagt paa den lille Afvigelse, her havde fundet Sted. Jeg tør vel ikke haabe, at disse Oplysninger vil bringe Deres Højærværdighed til at billige min Fremgangsmaade; men s. 29 derimod haaber jeg, de vil være med til at klare min Stilling for Dem og bringe Dem til at se med milde Øjne paa en Mand, der godt kan trænge til ethvert mildt Øje, der uudes ham.“