Lund, Rasmus BREV TIL: Lind, Peter Engel FRA: Lund, Rasmus (1882-01-17)

1882, d. 17. Januar, fra Lund til Biskoppen:

„Der er atter her i Valgmenighedskredsen et Barn, en Dreng paa 11 Aar, der saa bestemt ønsker med sine Forældre at delagtiggjøres i den hellige Nadvere, at jeg mener, det vil ikke kunne forsvares at afslaa hans Begjæring. Da Barnet imidlertid ikke er sygt, har jeg ikke kunnet opfylde den uden i Forvejen at fremstille Sagen for Biskoppen og høre Deres Mening.

„Dette Tilfælde har ingen udvortes Sammenhæng med den lille Kristiane Bjerregaards Altergang, som jeg i Efteraaret gav Dem en Meddelelse om. Drengens Ønske er kommen frem tidligere end hendes, og hans Fader, Gaardejer Jakob Justesen, bor i Hanherred, altsaa langt fra mit Hjem, i hvis umiddelbare Nærhed Kristianes Forældre bo.

„Jeg kan ogsaa her sige, at det er Forældrenes troværdige Vidnesbyrd, at de ingenlunde har søgt at fremkalde et saadant Ønske saa tidligt hos Drengen. Jeg, der kjender Familien nøje, kan alligevel godt forstaa, at det netop hos ham kan være opkommet barnligt og jævnt. Forældrene ere Mennesker, paa hvis Læber han fra lille af har hørt Bekjendelsen af Kristen- Troen; navnlig er Moderen gjennem svære Anfægtelser kommen til Fred i sin Barnetro, og Børnene, af hvilke tre i den sædvanlige Alder ere konfirmerede og har nydt den første Nadver her, er voksede op i et Hjem, hvor Glæden derover ikke har været skjult.

„Hidtil havde imidlertid dette Barn fulgt med sine Forældre og de ældre Søskende til Kirke og set dem nyde Nadveren uden at ytre noget Ønske om at være med. Men for et Aar siden døde en yngre Broder, en Dreng paa 6 Aar, der stærkt havde knyttet sig til ham, fulgte ham paa Vej til Skolen, mødte ham igjen, naar han vendte hjem, og var næsten al Tid hos ham hjemme. Fra den Tid begyndte Ønsket at komme frem og har nu naaet en saadan Styrke, saa stille som han gaar med det, at Forældrene ere bange for at være det imod, og det med saa meget mere Grund, som Moderen mindes, at den samme Længsel efter at følge med sine Forældre har s. 39været oppe. i hende som Barn. Da var der ingen, der turde tage Hensyn dertil, og det har hun lidt meget ved.

„Der er ingen Tvivl om, at Barnet kjender sin Børnelærdom.“