Danmarks Breve

BREV TIL: Rasmus Lund FRA: Peter Engel Lind (1882-04-01)

1882, d. 1. April, fra Biskoppen gjennem Provsten med en Efterskrift fra ham til Lund:

„„Af et Brev fra Pastor Lund af 27. d. M., hvoraf jeg véd, at De har faaet en Afskrift, har jeg med Bedrøvelse erfaret, at han har taget den tolv Aars Dreng til Alters, om hvem han allerede tilskrev mig under 17. Januar, og om hvem jeg i det jeg henviste til Kirkens Forskrifter, under 27. Januar gav, ham tilkjende, at det vilde være Uret at tage ham til Alters. Underligt er det, at han begjærer en Udtalelse af mig og derpaa handler tvært imod den; men endnu underligere er det, at han ikke kan se, at han atter handler imod det Løfte, han gav ved sin Ordination.

„„Deres Højærværdighed anmodes om igjennem Pastor Lund at forskaffe mig vedkommende Drengs Daabsattest samt Pastor Lunds Ytringer om, hvorvidt han mener, at der er Sandsynlighed for, at der i Valgmenigheden findes andre ukonfirmerede Børn, der med Forældrenes Understøttelse vil henvende sig til ham med Begjæring om at stedes til Alters. “

„I det jeg fremsender denne Skrivelse, finder ogsaa jeg mig foranlediget til at udtale min Bedrøvelse og Sorg over det skete Faktum, hvortil jeg saa meget mere føler mig tilskyndet, som De, saa vidt jeg mindes, endogsaa selv lovede mig under en mundtlig Forhandling, vi havde med hinanden angaaende det foreliggende Spørgsmaal, at se Tiden an, indtil det kunde skjønnes, hvilken Medfart de to Lovforslag om Civilægteskabet og Konfirmationen, der beror i Rigsdagen, vil faa. De udtalte den s. 41 Gang, at Sagen var ikke saa presserende, at det hastede med at tage en Bestemmelse. Jeg kunde derfor ikke overtale mig til at tro, at Drengen virkelig havde været til Alters, da det første Gang blev mig meddelt, og fandt mig endogsaa foranlediget til at forsøge paa at dementere Rygterne derom med Henvisning til, at De ganske vist vilde indberette Faktum, dersom det virkelig var sket. De vil derfor ikke finde det forunderligt, at jeg, efter at have bragt i Erfaring, at Rygtet denne Gang havde Ret med Hensyn til Paastanden om, at Drengen havde været til Alters, tillige ønsker et andet Punkt opklaret, som ved samme Lejlighed er blevet mig meddelt, og som jeg ogsaa senere har hørt omtale, nemlig, at det skulde være blevet meddelt Medlemmer af Menigheden, at Børn herefter vilde kunne komme til Alters, ogsaa forinden deres Konfirmation. Hvorvidt en saadan Meddelelse skulde være bleven givet, være sig offentlig eller privat, samt, i bekræftende Tilfælde, under hvilken Form den er sket og paa hvilket Sted den er fremkommen, derom tør jeg maaske herved udbede mig Underretning i Forbindelse med Besvarelsen af det Spørgsmaal, hvorom Biskoppen har ønsket Oplysning. “