Bang, Herman Joachim BREV TIL: Nansen, Peter FRA: Bang, Herman Joachim (1885-04-01)

[Stockholm] 1. 4. 85.

Kære Peter. Tak for Telegrammet. Gud i Himlen, hvor dette lignede dig.

Jeg staar med det ene Ben paa Dampskibet til Finland, hvorhen jeg reiser Kl. 12 idag. Adresse Helsingfors i de næste totre Uger.

Her har jeg i Provinserne mistet alt, hvad jeg havde tjent i Stockholm. Tal ei derom til nogen — men saaledes er det. I Lørdags blev jeg syg i Upsala og har ligget siden, ᴐ: den Tid, jeg ikke tar paa Jernbane. I Søndags talte jeg her, i Mandags i Göteborg, iaftes Tirsdag siste Gang her. I Göteborg var Jubelen ubeskrivelig, her var Afskeden hjertelig, men ikke stormende.

Nu gaar det mod Finland og Petersborg.

Jeg kan ei skrive mer, min kære Ven — thi jeg skal pakke og er meget, meget syg.

Adieu.
Herman.

Hils »Barnet«.