Danmarks Breve

BREV TIL: Ludvig Peter Fenger FRA: Julius Henrik Lange (1858-08-07)

TIL SAMME.
Nykøbing paa Falster, 7. Aug. 1858.

Kære Ven!

Du skal have megen Tak for dit sidste lange og gode Brev samt for alt dets Indhold, baade den kritiserende, opmuntrende og reflekterende Del ....

Hvorfor jeg ikke tager Magisterkonferensen? Hvori? i Historie? — Jeg bliver aldrig Historiker, det ligger ikke for mig. Det, jeg søger i Filologien, er heller ikke Grammatik; det er Litteratur, det er Homer og Herodot og Sofokles osv., men ikke Madvig. Jeg ser ellers ikke rettere, end at jeg maa belave mig paa at gaa rejekt hos Rasmus Nielsen; thi hvis jeg giver mig synderlig af med Filosofien, bliver jeg nok hængende ved den. Man siger, at naar man lærer nogle Hundrede Brandere og flotte Vitser, kan man nok slippe igennem.

Jeg har ikke skrevet dette Brev før, quia in nihilo agendo occupatissimus eram. Jeg kan ikke fragaa, at jeg har nedladt mig til at give Mads\'s Rolle i »Kærlighed uden Strømper« for Eliten af Lolland-Falsters Stifts Befolkning. Det var noget ganske overordentligt. Jeg fik Skolens gamle grundmurede Bygning til at ryste, da jeg med Tordenrøst raabte:

Jeg ser en Djævlehær opstillet i Geledder,
Som af Forbitrelse i egne Tunger bider.

Hvis du ønsker at høre mere derom, skal jeg gerne fortælle dig det, naar jeg kommer til København. Hvad der har holdt mig tilbage her, kan jeg paa en vis Maade s. 3 sige, er dels »Kærlighed uden Strømper«, dels »Kærlighed« og dels »Mangel paa Strømper«. Nu da jeg har skilt mig ved det første Punkt og faaet det sidste vasket og stoppet, mangler der blot, at jeg skal kvæle det mellemste i Fødselen, eller rettere i Opvæxten. Saa river jeg mig løs, og jeg tror, Gud forlade mig, at jeg rejser nok en Gang til Møen og repeterer det store dejlige Digt, der overgaar alle Iliader og Odysseer paa Jorden, og som kaldes: Møens Klint.

Din
Jalius Lange.