Danmarks Breve

BREV TIL: Louise Lange FRA: Julius Henrik Lange (1867-08)

TIL HUSTRUEN (i
Zürich
).
Paris, Onsdag Aften [Aug. 1867].

Min Elskede!

Tak for dit Brev, som jeg fik i Morges! Hvad du kræver med Hensyn paa en Bolig i Rom, tror jeg, ikke vil være saa vanskeligt at opfylde, og jeg skal gøre mig Umage for at opfylde det. Forresten gør du dig aabenbart fejle Forestillinger om Rom. Vel ligger Fremmedkvarteret paa Monte Pincio, men en smuk lille Spaseretur fra Promenaden, hvor der er meget stille og yndigt før Kl. 3–4. Det ligger i Byens Udkant nær ved meget ensomme Strækninger. I det hele har Rom en rent anden Karakter end andre store Byer. Den er lille i Forhold til sit uhyre Terrain og derfor henad Udkanterne mange Steder næsten øde. Man kan indenfor Boms Mure have det meget, meget fredeligere og ensommere end paa Frederiksberg. Og saa er der de gande, dejlige Villahaver at gaa i, og hele det naive, uskyldige, morsomme italienske Liv. Nu ler du naturligvis og siger: »dér sætter han Mad paa Krogen«; men det er sandt, som jeg siger dig. Midt inde i Rom er der umaadelig tæt og livligt og skraalende — allevegne forresten meget morsommere end i London. Men Udkanterne, som vende ud imod Campagnen, den mest stille og øde Egn paa Jordens Overflade — saa stille som et Hav —, dér har man det virkelig meget frit. Forresten kan det gerne være, at dette Paradis bliver lukket for os; thi »den berygtede Garibaldi«, som Paven kalder ham, begynder at spøge paa Kirkestatens Grænser, og i dette Øjeblik ser det ud, som om man lavede til Krig dernede. Og Gud véd, hvordan det bliver hjemme i Danmark; vore Forhold begynde at interessere de franske Blade i en paafaldende Grad. Nu kunne v i jo foreløbig lægge os i Schweitz eller Tyrol og saa se Tiden an. Jeg kan ogsaa trænge til at pausere lidt efter al den Masse, som her bydes .…

s. 22 Vi have ganske vist brugt flere Penge, end vi have beregnet. Imidlertid har jo jeg, som aldrig sikkert havde ventet nogen Understøttelse, ingen Skuffelse oplevet i den Henseende, og efter min Beregning vilde vi, selv om vi brugte Penge i samme Forhold som hidtil — hvad vi dog næppe kunde gøre, naar vi levede i Rom — have rigeligt til et Aar endnu og endda have de aftalte 2000 Rdl. i Beholdning hjemme.

Skulle vi ikke, naar jeg kommer tilbage til Schweite, kravle lidt om paa nogle billige Bjerge? Aa, du véd ikke, hvilket Spektakel der er i Bue Bonaparte! Det er bestemt den mest tumlende Gade i Paris, og naar jeg nu kommer hjem fra mine Kunstudflugter ved Dagslyset, sidder jeg for det meste hjemme om Aftenen. Boulevarderne og Gaderne have ikke længer Nyhedens Interesse for mig; og naar man har gaaet sine 8 Timer ude i Udstillingen, kan man ogsaa nok trænge til Hvile. Varme have vi Gudskelov! Her er som i en kølig Sommer hjemme, og grumme megen Torden. Igaar Nat buldrede den saadan i ét væk, at mine Ruder klirrede.

Vær nu ikke vred over dette tørre og kedelige Brev, min søde Hustru!

Din
Julius.