Lange, Julius Henrik BREV TIL: Lange, Louise FRA: Lange, Julius Henrik (1868-01-07)

TIL HUSTBUEN (i
Florents
).
Parma, Tirsdag Aften 7. Jan. [1868].

Min elskede Louise!

Fra Rejsen selv er der intet, som er synderlig værdt at fortælle. I Begyndelsen var det Taage, saa jeg allerede begyndte at fortryde, at jeg havde tage Billet til Parma, eftersom Correggio jo kun taaler klart Vejr. Men det blev da snart Solskin igen. Man kører Vejen til Bologna ligesaa meget under som over Jorden, hvertandet Minut kommer der en Tunnel; jeg vil ikke sige, at Afvexlingen af Bælmørke og Udsigten over et solbeskinnet Snelandskab just i Længden er behagelig for Øjnene. Til Bejseselskab havde jeg bl. a. en skikkelig gammel Milaneser med en Leonardosk Profil, som fortalte mig om Stederne, vi kom forbi, og om sine Børn, og som hjalp mig med at drikke den Marsala, du havde givet mig med. Her i Parma s. 23tog jeg efter Bädekers Raad ind paa Albergo della Posta, en meget god Gaard, der i store Stæder vilde være af anden Rang, men her er af første. Jeg vil ikke fortælle dig, hvor tomt og énsomt jeg følte det igaar Eftermiddags, da jeg havde faaet noget Middagsmad; thi saa vilde du hovere og sige: saaledes skal du have det, fordi du rejser fra din Kone! Da jeg var gaaet i Seng, laa jeg vangen den halve Nat. Naar jeg er ene nemlig og ikke netop læser eller beskæftiger mig med andre Ting, melder der sig altid af sig selv en eller anden Tankerække, som jeg engang tidligere i mit Liv er begyndt paa, og som nu begærer at fortsættes. Saaledes kom jeg igaar til at tænke paa, hvad der skulde males hjemme i København i Universitetets Festsal. Jeg havde slet ikke Lyst til at tænke derpaa og ønskede blot at sove; men jeg blev nødt til at gøre det, enten jeg vilde eller ikke, til jeg havde faaet hele Salen færdig. Saa faldt jeg i Søvn og drømte noget — jeg kan ikke nøjere huske hvad — om, at vi vare hjemme i Danmark; du var hele Tiden med mig.

I Morges var jeg ude Kl. halv Ni og gik strax hen til Pladsen med Baptisteriet, Domkirken og S. Giovanni (den Kirke, hvor Correggios anden — eller rettere første Kuppel er). Det gør langtfra den Virkning som det tilsvarende Stykke af Pisa, det er mindre i Forholdene og ligger meget indeklemt. Men Domkirken er forresten en meget smuk Kirke, især indvendig, i ægte romansk Stil (som du jo godt kan lide), simplere, klarere og forstaaeligere end den i Pisa. Saa saa’ jeg da Correggios berømmelige Kuppel, skønt jeg har gemt til i Morgen at gaa op i den og se den nærmere. Der var ganske godt Lys, og jeg maa sige, at den ikke har sit Ry for intet. Det nederste Parti af den, der er ret godt bevaret, gør endnu en formelig skuffende Virkning og tillige en meget storartet Virkning paa sin Maade. Men jeg vil ellers ikke tale om den, før jeg har set den nøjere. S. Giovanni er en yndig lille Renæssancekirke; Correggios Kuppel dér kan man næsten ikke se, saa mørkt er der deroppe. Forsaavidt jeg kunde se den, behagede den mig mere end Domkirkens; Figurerne ere større, Grupperne simplere. Saa gik jeg til Galleriet og fik det godt sét første Gang (ᴐ: Correggio, naturligvis), men det vilde blive altfor vidtløftigt at fortælle om. I Galleriet traf jeg til min Over-s. 24raskelse Originalen til vort blide Hoved af Leonardo. Det er strængt taget ikke nogen Tegning, men et Maleri (Oliemaleri, graat i graat). Jeg kom efter, at vor Fotografi egentlig er Snyderi; den er eftergaaet, og der er kommet en lidt anden Mening ud deraf, end der staar i Texten. Originalen, som — i Parenthes — omtrent er det skønneste, jeg har set, er ikke slet saa blid og blød og sød, den har et let Udtryk af Sorg. Det morsomste, jeg har set idag, er dog »la camera di S. Paolo«, det lille Spiseværelse, hvis Loft Correggio malede for Abbedissen i et Kloster, det med Diana og »Putterne«. Det er yndigt, muntert, naivt, elskværdigt og malet over al Beskrivelse fortræffeligt. — Faar jeg ikke godt sét imorgen, bliver jeg her til Overmorgen; jeg kan ikke forlade noget, naar det staar som et Kaos for min Tanke. Jeg er lidt overvældet idag af alt det og har Hovedpine. Men vær ganske rolig; jeg skal nok komme paa Mandag efter Aftalen!

Vær nu ikke ked af dette tørre, kedelige Hovedpinebrev! Nu vil jeg i Seng og se at sove den bort.

Din
Julius.