Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Louis Ussing FRA: Julius Henrik Lange (1868-06-24)

TIL PROF. J. L. USSING.
Neapel. 24. Juni 1868.

De maa ikke tro, kære Hr. Professor, at jeg i saa lang Tid har rent glemt Deres kærkomne og venlige Brev eller ikke havt i Tankerne at svare derpaa. Men kort efter, at jeg havde faaet det, begyndte jeg at faa Lyst til at nedskrive en Mening om nogle antike Ting, der havde dannet sig i min Hjerne ved mine Museumsbesøg i Rom, for saaledes i alt Fald for mig selv nøjere at prøve denne Mening, dette Indtryk. Og med det samme fik jeg Lyst til at sende Dem det nedskrevne 1 for at høre Deres og Høyens Dom derom; derfor har jeg ventet, til det var fixt og færdigt, med at skrive Dem til. Den lille Notits, eller hvad jeg skal kalde det, svulmede efter-haanden op til et betydelig større Omfang, end jeg fra Begyndelsen af havde ventet; og for at faa det hjem paa en nem Maade har jeg betroet det til O. Bache, Maleren, som har lovet mig at sende Dem det, naar han engang i Juli Maaned kommer hjem. For det Tilfælde, at det hele, naar De læser det, skulde forekomme Dem noget vovet, vil jeg ikke alene anføre min egen, bestandig stærkere Overbevisning om, at jeg har sét rigtigt, men jeg kan ogsaa nævne en saa besindig Mand som L. Fenger, Arkitekten, som én, der følte, at min Anskuelse traf det rigtige. s. 31 Jeg har forøvrigt kun talt mundtlig med ham derom og vil naturligvis ikke paabyrde ham noget Ansvar. Jeg beder Dem nu om at ofre nogle Timer, som De kan faa fri for Forretninger og Studier, paa denne lille Sag og tillige at bede Høyen om at gennemlæse, hvad jeg har skrevet.

Jeg var længe nok i Rom til at stifte et virkeligt Bekendtskab med alt det bedste, som er dér af antik Kunst, navnlig Plastik. For mig har dette Ophold været af stor Betydning. Det er jo nok sandt, at der næppe er en eneste Stump, der kan maale sig med det bedste, man ser i London; men det er dog paa den anden Side kun i Rom, at man faar en Oversigt over og bliver ret fortrolig med den antike Kunsts hele Idekreds, at man lærer at kende dens hele Mangfoldighed af Karakterer og faar Øjet op for den Maade, hvorpaa den karakteriserer. Hvis jeg havde et Ophold af nogle Aar for mig hernede, saa vilde jeg give mig til at katalogisere det hele Forraad af Monumenter, saa langt jeg kunde komme, fra et kunstnerisk Synspunkt. Jeg tror, at Mængden af Monumenter af sig selv vilde gruppere sig paa mangfoldige Maader, og at det var den rette Begyndelse til at indvinde hele det uhyre Stof for Kunsthistorien, selv om man aldrig naaede til at kunne henføre hvert enkelt Monument til bestemt Tid og Sted — thi herpaa kan vel intet fornuftigt Menneske tænke.

Tak for Deres velvillige Dom om mit lille Arbejde om de franske Kunstnere! Det var ikke og vilde ikke være mere end Meddelelsen af et Rejseindtryk, som jeg tænkte, kunde interessere paa Grund af den store Opsigt, Udstillingen vakte.

Deres meget hengivne
Julius Lange.