Danmarks Breve

BREV TIL: Louise Lange FRA: Julius Henrik Lange (1873-06)

TIL HUSTRUEN.
Berlin[Juni 1873]. Torsdag Morgen.

Min elskede Louise!

…. Jeg bor ligeoverfor hans stormægtigste Majestæt, Solens Søn, Shahen af Persien, der f. T. er i Besøg hos Kejser Wilhelm og indlogeret i det gamle Slot paa den anden Side af Spree. Igaar Eftermiddags saa’ jeg bele Tysklands og Persiens forenede Herlighed. Der havde været Galataffel, og Gæsterne kørte derfra hen til Theatret. Først Shahen selv i en umaadelig skrammereret Vogn med 4 Heste. Han og alle hans Persere ere meget smukke Folk med noble, store, orientalske Ansigtstræk, smukkere end andre Østerlændere, jeg har set. Shahen selv har et mildt Udtryk og et Par store Hornbriller; han er umaadelig broderet og besat med Stjerner o. desl. Det samme er ogsaa hans Persere; det følger af sig selv, naar s. 65 man rejser omkring til de europæiske Hoffer. Kun en af dem saa’ besynderlig sjofel ud med sin simple sorte Dragt uden nogetsomhelst hvidt eller Stads, man følte sig fristet til at bede ham gaa hjem og klæde sig paa ; men han maa dog have været meget fornem, han kørte lige bagefter Shahen selv. Saa saa’ jeg den preussiske Kronprins og hele hans Familie med en Mængde fine Folk; deriblandt Moltke, der kørte i aaben Vogn lige forbi mig: en gammel tør, fin Mand; Folket hilste ham ligesom de kongelige, og det er jo ikke mere end billigt. Bismarck sad i en lukket Vogn med lukkede Vinduer, lænet tilbage til en Krog i Vognen, saa ham kan jeg knap sige, jeg saa. Kejseren var der ikke.

Forresten tilbragte jeg naturligvis min Tid igaar i Museet og fik set en forfærdelig Mængde.

Farvel, min Skat! Nu skal jeg ud i Livet.

Din
Julius.