Danmarks Breve

BREV TIL: Letzer Kleisdorff FRA: Julius Henrik Lange (1874-05-17)

TIL SAMME.
Kbhvn., 17. Maj. 1874.

Kære Kleisdorff.

Efter Deres Brev at dømme er det faldet mig ind, at De muligvis har forholdt Dem lidt ængstelig til Stoffet, muligvis stræbt efter en vis Ligelighed i Behandlingen, som det efter min Mening ikke kommer saa meget an paa ved det frie og populære Foredrag. Jeg tror, at man gør vel i — navnlig naar man har at gøre med et saa overvættes rigt Stof — at tage meget paa en yderst resumeret Maade for ret at vinde Tid til at exploitere og grundig og alsidig oplyse det vigtigste. Jeg for mit Vedkommende har aldrig kunnet gøre noget ordentligt, naar jeg ikke fik den behørige Ro og Plads med Hensyn til det enkelte. Men derfor er det unægtelig ogsaa hændet mig paa hver eneste Forelæsningsrække, jeg har holdt — og jeg har jo allerede nu holdt temmelig mange —, at Indholdet har sprængt Rammen, og at jeg aldrig er kommet mer end halvt saa langt, som jeg havde beregnet. Det fortryder jeg alligevel ikke. En Ting endnu. Jeg lægger altid megen Vægt paa at udvikle Forestillingen, Æmnet, som man tidt finder skammelig negligeret i de kunsthistoriske Bøger (endog i den Grad, at man i en hel Række solide Bøger kan finde det andet af Tapeterne forklaret som Kristus, der giver Peter Nøglerne). Grimm omtaler stadig — rigtignok en passant — Transfigurationen som »Himmelfarten« (!). Jeg har engang ved Akademiet holdt en Forelæsning, som jeg véd, blev modtaget med en næsten begejstret Taknemlighed, og som ikke bestod i andet, end at jeg foreviste Fotografierne til Loftet i s. 69 Farnesina og som Text meddelte Apulejus’s Fortælling, idet jeg fortalte det meste i Uddrag og læste de af Rafael benyttede Steder op efter Nulzhorns Oversættelse. Det var meget simpelt og nemt for mig som Docent; men det var det fornuftigste, som jeg kunde gøre. De katholske Æmner kræve for det meste i langt højere Grad en Forklaring, fordi de ligge den almindelige Dannelse langt fjernere end de antike. Det gale er, at vore fleste Romafarere komme uden Spor af kirkelig-arkæologisk Fordannelse derned, hvor alt handler derom. De vide slet ikke, hvad de se, hvilket dog er det første fornødne, forinden de søge at bringe historisk Orden deri. Tilgiv nu disse vise Bemærkninger! De gør mig selv vigtig og gammelklog med Deres forskrækkelige Beskedenhed. Forresten er jeg i højeste Grad enig med Dem i Deres Bemærkninger om det for En selv gavnlige i at holde Forelæsninger. Det giver en højst gavnlig Konsistens og Klarhed i Ens egen Viden og en udmærket Spore til at udvide den.

Deres hengivne
Jul. Lange.