Danmarks Breve

BREV TIL: Pietro Købke Krohn FRA: Julius Henrik Lange (1877-02-04)

TIL P. KROHN (i
Italien
).
Kbhvn., 4. Febr. 1877.

Kære Pietro!

Fra Fru Ingerslev fik jeg for nogle Dage siden sendt 4 Fotografier, der vare fra dig, og som hun skrev : en Foræring. Dette er jeg nu meget rørt over, men da min Pen ikke egner sig saa godt for det rørende, saa modtag en tør Tak! Far fort paa den skønne Bane, som du har betraadt, men lad mig dog en anden Gang helst betale for disse smaa Sendelser! De ere »yderst velkomne« ligesom de »Vidnesbyrd«, som »personlige Beundrere« nedlagde i den ældre Mr. Dorrits Haand. Dog ere mine s. 85 Pengeaffærer endnu lidt mere oven Vande end hans — medens jeg paa den anden Side ikke har en saa stor udestaaende Formue — desværre! og lad mig derfor helst bøde for min Fotografi-Lidenskab. Herhjemme lever man i den sædvanlige Suppedas. Folkethinget har for at undgaa Beskyldningen for ligefremt Mord paa Finansloven indskrænket sig til at skamfere dens skønne Ansigtstræk, skære nogle af dens Lemmer af den, sprætte dens Mave op o. s. v. og har saa — efter at have rost sig selv for sit Mandehold — sendt den over til Landsthinget, hvis Doktorer og kloge Koner nu opbyde alle Kunstens Midler, deriblandt den Bandage, som kaldes et Udvalg, for at bringe Patienten paa Fode igen. Naar dette lykkelig er sket, saa vil Spillet begynde forfra igen. Henimod 31. Marts vil Patienten enten blive udskrevet af Hospitalet i en yderst svag og lidende Tilstand eller være afgaaet ved Døden, i hvilket Tilfælde den dog atter strax vil opstaa i en yderst straalende og forherliget, om end kun provisorisk Skikkelse. Dens Liv vil blive efterstræbt paa det hæftigste; eller rettere sagt: man vil benægte, at den overhovedet lever. En ny Rigsdag vil blive indkaldt; den provisoriske vil blive indstævnet for den, for at der kan komme en Kendelse, om den er levende eller død. Den vil blive erklæret for død. Meget vel. Men da det er fuldkommen nødvendigt at have et levende Væsen af denne Art, maa Regeringen, ligesom Zeus fødte Pallas Athene af sit Hoved uden Kvindes Hjælp, ogsaa finde en ny Finanslov, som atter er provisorisk. Er det ikke et herligt konstitutionelt Spøgeri? — Lykkelige, tifold lykkelige Menneske, hvem slige Ting ere paa lang Afstand! Jeg har skrevet hele Historien op for dig, for at du kan gaa op til Capitolium og takke Guderne for, at de ikke komme dig noget ved. Vi her hjemme har for det første ikke saa let ved at aflægge Guderne vor Visit paa Capitolium, og vi har heller ikke saa let ved at føle os taknemlige imod dem, selv om vi — hvad der heldigvis er Tilfældet med mig — ikke har taget Aktier i Finansloven. Lugten af Berg og J. A. Hansen (Bergfisk og fersk Tran) forenet med Holstein-Ledreborgsk Patchouli gennemtrænger hele Landet, saa at man ikke kan trække Vejret. Nu begynder Orangerne snart at dufte i Roms Haver.

Jeg véd ikke, om du har læst et lille Skrift: »Dansk Kunst s. 86 i Forhold til Udlandets«, som er udkommet herhjemme. Det er i Grunden meget godt skrevet, uhyre betænksomt og moderat; — hvad Indholdet angaar, er jeg aldeles ikke af Forfatterens Mening. Det betegner i Virkeligheden kun en modløs Tendens til at lade Livet suge bort fra vore lave Sletter og gaa op i de udenlandske Bølger, hvilket selvfølgelig vilde være et rent Værditab for Verdens Arbejde i det hele taget; hvor stort eller hvor lille Tabet vil være, kan være meget vanskeligt at sige forud. Medens Erik Bøgh’erne skælde Venstre ud baade paa Vers og Prosa, fordi det vil lade vort Forsvarsvæsen forfalde, juble de deres Bifald til ethvert Forslag til at lade alt det forfalde, som skulde forsvares. Føre vi ikke vort eget Liv og have vi ikke ejendommelige Formaal, hvorfor skulle vi da forsvare os? Selv om vi politisk gik op i større Stater, vilde jo ingen forbyde os hverken at æde eller drikke eller tage til Ægte eller male; vi bleve blot nødte til mere og mere at opgive Tanken om at have selvstændige Formaal. Vi leve som i en belejret By; og i en saadan er der altid to Partier: de gale, som ikke ville udlevere Fæstningens Nøgler, men hellere holde Krigen ud, og de »besindige«, som idelig ville parlamentere og tilsidst kapitulere. Jeg gør mig en Ære af i det hele at høre til de gale. — Forresten staar der adskillige bifaldsværdige Ting i Bogen.

Jeg omgaas lumskelig med den Tanke at komme en Svip til London og Paris i Sommer. Spørgsmaal, om det lykkes ; det er Forsøg værd.

Hils paa det hjerteligste i Rom: Ole og Ek 1 først og fremmest — ja dem ser man vel igen om ikke altfor lang Tid; Carl Thomsen og Zahrtmann, og hvem der ellers er af gode Venner.

Din
Jul. Lange.