Danmarks Breve

BREV TIL: Andreas Severin Weis FRA: Julius Henrik Lange (1877-03-18)

TIL MØLLER A. WEIS (i
Aarhus
).
Kbhvn., 18. Marts. 1877.

Kære Hr. Weis

Der er en Ting, som for os ulykkelige, der paa Embeds Vegne skulle vide Besked, er forskrækkelig vanskelig at komme over, nemlig at sige: det véd jeg ikke. Aanden s. 88 krymper sig derved; thi selv om Aanden er nok saa redebon, saa har den dog sine Skrøbeligheder: 1) Uvidenhed; 2) Ulyst til at vedgaa samme. Jeg kunde muligvis ved Hjælp af en meget skarp Efterforskning skaffe noget Lys i Spørgsmaalet om de to Skjolde eller Tallerkener; men for Tiden er det mig rigtignok en Umulighed at præstere en saadan Undersøgelse; jeg har slaaet efter et Par Steder, men uden at høste nogen Trøst. At den ene er af Flaxman, er for mig hævet over al Tvivl; men jeg har rigtignok ikke andet end min Erindring at støtte mig til (jeg mener min Erindring om Flaxmans Stil og Motiver). At det forestiller græske Gudefigurer — hist og her i Skikkelser, som de gamle Grækere vanskelig vilde vedkende sig —, er vel ogsaa utvivlsomt. At det andet skulde være af Cellini, har jeg egentlig intet at indvende imod; men i Mangel af noget bestemt positivt Støttepunkt vilde jeg dog ikke vove at gaa videre end at kalde det Renæssance-Kunst fra det 16. Aarh.; endog Ordet »italiensk« staar for mig kun i Betydning af noget rimeligt, ikke noget sikkert, da andre Nationer, navnlig Franskmændene, jo gjorde Italienerne tæt efter.

Glimrende Udbytte af at henvende sig til Landets eneste Docent i Kunsthistorie!

Jeg haaber, at De og Deres Hustru og Børn leve godt ovre i Deres skønne Landlighcd, og beder Dem at bringe de venligste Hilsener. Hils ogsaa Ridderen 1 , naar De ser ham!

Deres hengivne
Jul. Lange.