Danmarks Breve

BREV TIL: Pietro Købke Krohn FRA: Julius Henrik Lange (1877-06-03)

TIL P. KROHN (i
Italien
).
Kbhvn., 3. Juni. 1877.

Kivre Pietro

Først og fremmest Tak for Fotografierne; der er Ting deriblandt, som forekomme mig meget vigtige for det, som jeg studerer. Jeg havde troet, at Bernini i Grunden havde været bedre og interessantere som Plastik. Men det er i hvert Fald godt at faa rigtig at vide, hvordan han er, og det véd man ikke, naar man bor paa Afstand, uden at have Fotografier ved Haanden. Det bedste af ham synes mig at være Gruppen af Sta. Theresa, der er ligesaa modbydelig i sin Aand, som Ny-Katholicismen overhovedet er, og ligesaa modbydelig i sin Form som overhovedet det 17de Aarhundredes Plastik; men alligevel fuld af Aand og Stemning og Mystik. Jeg fik for nylig s. 90 af en Hændelse en kirkehistorisk Afhandling i Haanden, som handlede om Quietisterne i Italien i det 17de Aarh. og var én lang Kommentar til Berninis Gruppe. — Forøvrigt forekommer det mig, at du for meget er gaaet ud fra, at jeg ønskede allehaande plastiske Galskaber i Almindelighed, saa at du endog tilsidst har forhaanet mig ved at sende mig en Opsats af en kongelig Familie. Ellers Tak for den; den er ganske køn. Det, som jeg ønsker, er alene Fremstillingen af Menneskefiguren, nøgen eller væsentlig nøgen — ligesaa vel i Maleri som i Plastik. Jeg ønsker alt, hvad der i denne Henseende har Interesse, Dygtighed, Betydning, selv om det hverken maatte falde i din eller i min Smag; Historien er jo ikke lavet for vor Smags Skyld. Antiken har jeg foreløbig saa meget af, af jeg er bange for at faa Dubletter. Er der ingen virkelig god Fotografi af Tizians »Pigen ved Brønden« (Borghese)? Michelangelo og Rafael skal du ikke sende mig, da jeg har dem saa temmelig fuldstændig — i hvert Fald paa Akademiet. Jeg beder dig blot være stadig opmærksom i denne Retning; læg i Ny og Næ en halv Franc ud for mig, naar du ser noget, som forekommer dig interessant i den Retning; men det haster jo ikke. Det er en vidunderlig billig Pris!

Tak for dine Bemærkninger om den franske Malerkunst og om vor tilkommende Fiasco paa Pariserudstillingen! Jeg tror, at du har fuldkommen Ret i alle Dele. Men saa lad dem gøre Fiasco, de gode Mennesker; det er dog ligesaa godt og ligesaa sandt som at sidde her og være store Herrer udi egen Indbildning. Det vil naturligvis ikke være retfærdigt, om der ikke bliver sagt andet end ondt om os, men det er nok muligt; eller dog at vi betragtes som liggende temmelig under og udenfor Kritik. Hvis der saa er noget i dem, saa ville de naturligvis sige: Det bryder jeg mig Fanden om, jeg véd bedre, at der er noget i mig, der duer; og et saadant Slag af Hammeren virker til at smedde Selvstændigheden og Karakteren. Vi kunne jo i hvert Fald aldrig have det paa den Maade, at vi skulle have en Overdomstol boende i Paris; det vilde jo være latterligt for et saa fjernt og med Franskmændene lidet beslægtet Folk. For mig er Kunst paa første Haand og det at være sin egen Samvittighed ét og alt; ellers giver jeg ikke en Pibe Tobak for Resten. Men s. 91 det virker aldeles ikke til nogen sund Selvfølelse at sidde hjemme i en Krog og kukkelure, naar alle andre forsamles til Turnering og Væddekamp. Saa meget hellere gøre en grundig Fiasco. Det er jo forresten ikke alene hine Egenskaber ved Franskmændenes Kolorit, men ogsaa alle deres øvrige kunstneriske Egenskaber, der staa saa fjernt som muligt fra vort Væsen. Vor Kunst befinder sig efter min Mening overhovedet paa et temmelig lavt Standpunkt ....

Du maa endelig skrive noget; jeg mener: noget, som kan blive trykt. Det er ved Gud ikke saa vanskeligt at vinde et vist Navn her hjemme i vor Andedam, og du kunde gøre det uden stor Besvær, saaledes at du vilde have meget godt deraf for Fremtiden og stille langt større Krav paa dine ærede Landsmænds Opmærksomhed. Tænk alvorlig derover; eller rettere sagt: lad kun være at tænke, men gør det bare! Jeg er ikke enig med dig om Illustrationer til kunsthistoriske Skrifter. De maa helst saa meget som muligt undvære Illustrationer, ellers blive de aldrig godt skrevne. Desuden har naturligvis ingen Lov til at gaa ud fra, at det at læse Kunsthistorie er det samme som eller kan træde i Stedet for det at se Kunst. Men der er naturligvis kunsthistoriske Undersøgelser og Udviklinger, som ikke kunne undvære Afbildninger.

Jeg er ogsaa meget begejstret for Brandes’s Bog om Kierkegaard, ᴐ: især den første Del deraf. Hils ham meget fra mig, hvis du skulde se ham! — Jeg har læst Bjørnsons »Kongen«. Det er Demokratiets Fortvivlelseshyl over sin egen Umulighed; den indeholder omtrent i lige Maal geniale og insipide Ting. Alt vel, ogsaa Ole og Ek. Hilsener fra min Hustru.

Din
Jul. Lange.