Lange, Julius Henrik BREV TIL: Krøyer, Peder Severin; Schwartz, Johan Georg Frans FRA: Lange, Julius Henrik (1878-03-15/1878-03-31)

TIL MALEREN S. KRØYER (i
Andalusien
).
Madrid, Torsdag Morgen. [Slutn. af Marts 1878.].

Kære Krøyer og Schwartz!

Tak for eders Brev, eller rettere : Krøyer, Tak for dit Brev! Thi nogen særlig Taknemlighed imod en Feltmare-chal ¹Titelen paa Grund af Schwartz’s Førervirksomhed i Spanien., som blot ligger og stønner paa en Seng, er der da ingen Opfordring til. Den vedføjede aandrige Pennetegning ²en Vandring paa Malerisamlingen. viser eder et Perspektiv af vort daglige Liv, og hvis jeg ikke skal indlade mig paa Beskrivelse af gamle Malerier, hvilket man jo frabeder sig, saa er der saare lidt at fortælle. Kunstnerisk og videnskabelig Ro, den vises stille Fred, ingen Faren og Flyven karakteriserer vor Tilværelse. Til Krøyers Husvalelse kan det tjene, at jeg i 4 Dage har arbejdet uafbrudt og udelukkende i Velazquez, saa at jeg engang haaber at kunne blive en Trompeter for ham i mit Fædreland. — Malerierne hænge allesammen stadig paa deres vante Plads, og hvor Fanden skulde de s. 106ellers hænge? Derimod er der indtraadt en og anden Forandring ved table-d’hôte. Den lille »Velazquez« fortsætter sin Don-Juanagtige Tilværelse med Myggens Ufortrødenhed, naar den flagrer om Lyset; hans sidste Flamme er en aldrende Venus paa lidt over 50, som hører paa ham med en huldsalig Blanding af Nedladenhed og Foragt, medens hans Øjne og Isse skinne af Veltalenhed og ømme Følelser. Igaar rejste »Konseilspræsidenten» sig pludselig fra Bordet med en Mine, hvori man tydelig læste: Ja, nu maa det briste eller bære —, greb sin Hat og ilede, Himlen véd hvorhen. Den mærkeligste Fremtoning er en ung Mand, som beærede mig med at sidde lige til venstre for mig. Efter at han havde været der én Middag, kom Guilielmo hen til mig og fortalte mig, at han var Spaniens første Digter, Forfatter af oracion a España, Menendez?? — Jeg gennemtrængtes af Ærefrygt, men var ikke vis paa, om Guilielmo løj eller var vel underrettet. Imidlertid iagttog vi den næste Dag, 1) at han mødte ved Bordet med en nys udkommen Bog med mange Vers — uden Tvivl hans egne —, og 2) at han væltede det meste, som kom indenfor hans Rækkevidde, saa at Bordet flød af Vin og Katte. Da Symptomerne vare saa klare og utvetydige, tvivlede vi ikke længer. Han bor inde i eders gamle Værelse, umiddelbart ved os; vi kunne ogsaa ligesom mærke Poesien sive ind ad Døren til os (den lugter ikke godt). Engang skal der i dette uanselige Værelse opsættes en Marmorplade med følgende Indskrift (paa Latin eller Spansk): her boede 2 store Malere og 2 store Digtere, og dog kun 3 Personer. Igaar iagttog Henningsen den livligste Diskussion derinde af et større Selskab, som afhandlede kritiske og poetiske Materier. Jeg siger til Henningsen, at han skal udbede sig Æren af Tilladelse til at male Digterens Portræt, men han finder det ikke Umagen værd. Fra Tintoretto, Bibera, Kejserindens Søster, den aldrende Skrubtudse o. s. v. har jeg de venligste Hilsner.

Det kan jo være godt nok med alt det, som I fortælle os om Sydens Herligheder; men ulykkeligvis ere vi bedre underrettede, saa at vi ikke tro et Ord af det hele. To Dage før vi fik eders Brev, havde vi et fra Fru Curman, der gav den mørkeste Skildring af Andalusiens Herligheder, som havde kastet Professoren paa Forkølelseslejet. I ere opdagede. Jeg antager forresten, at I maa træffe s. 107Curmans i Sevilla eller i alt Fald i Granada, i hvilket Fald I bedes hilse paa det bedste. Der er kommet Brev med Anvisning fra Hirschsprung, tilligemed en Pris extra god Tobak til mig (det er virkelig sandt). Naa Farvel, kære Venner! Lad os engang høre lidt mere fra eder!

Eders
Jul. Lange.