Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Georg Frans Schwartz FRA: Julius Henrik Lange (1878-06-02)

TIL MALEBEN FBANTS SCHWARTZ (i
Andalusien
).
Auteuil, 2. Juni 1878.

Vor kære General-Admiral-Feltmarskal-Løjtnant! 1

Med særdeles Tilfredshed have vi modtaget din Rapport, dateret Sevilla 23. Maj, af hvilken fremgaar, at du med fortfarende Held kæmper i Spanien mod Fjendens sydlige Hærkorps, og at du kan gøre dig grundet Haab s. 126 om at indtage hans sidste Forskansninger og efter opnaaet Victoria at vende laurbærkranset tilbage. Acb, gid jeg kunde bringe dig ligesaa gode Efterretninger om Nordarmeen, som kæmper her ved Paris og har forskanset sig lidt udenfor Byen i Auteuil. Medens du kan give dig saa god Tid og Ro, hvor du er, at du endog kan give dig af med at lære en lille Pige paa î) (sic! læs: 19?) Aar Bogstaverne, har jeg det allervoldsomste Mas med Fjenden, hvis Mandstyrke er frygtelig og Courage forfærdelig. Han har fordelt sig i flere store Hærkorpser, hvert for sig af første Rang. I Louvre ligger den gamle Garde indkvarteret, prøvede Linietropper, ja endog for største Delen et sandt Elitekorps, med hvilket jeg alt mangfoldige Gange har været haardt engageret. De anføres af de berømteste Feltmarskaller og ere nogle sande Ildhunde. Alligevel har jeg med Held nedlagt adskillige svære Menneskefigurer iblandt dem, deriblandt flere af Generalernes egne Sønner, og føler mig i det hele Kampen der mest voxen, eftersom jeg fra tidligere Affærer kender Troppernes Organisation bedre. Paa Champ de Mars har der lejret sig et uhyre Armékorps, større end Verden nogensinde har set det før. Kritiken har draget sit med Drageblod besmurte Sværd Dyrendal imod dem og hidkaldt alle sine Tropper fra hele Verden, blandt hvilke jeg ogsaa har den Ære at regne mig. Ach, jeg er træt af Kampen og har maattet unde mine Tropper Hvile her i Auteuil; jeg har foreløbig bestemt Vaabenstilstanden til 3 Dage, af hvilke jeg nu slider paa den 3dje. Jeg har vel før kendt ligesaa tapre Tropper, ja langt taprere; jeg kan vinde enkelte Batailler; men hvad hjælper det, naar Fjenden bestandig kan stampe nye Batailloner frem imod mig! Jeg maa indskrænke mig til at kalde Bonnat et Asen og Bouguerau et Fæ og havde overhovedet mest Lyst til at grine ad den hele Armé paa enkelte Undtagelser nær; men Verden vilde alligevel tro, at jeg, hvis jeg ikke indlod mig i formelig Turnering med dem, var slagen skammelig af Marken; der er altsaa intet andet at gøre end at kæmpe løs efter Vaabenstilstanden. De nye spanske Tropper have snildt stødt til Hovedkorpset i Paris, i Stedet for at blive i deres eget Land og indlade sig i spredt Kamp med dig, min kære Gen.-Adm.-Feltm.-Ltn.! De føre s. 127 en Brigade i Ilden med meget glimrende Vaaben og et højst fyrigt Udseende 1 ; ja deres Vaabens Glans er ved at overstraale de andre Nationers, Franskmændene ikke fraregnede. Dog har jeg ikke endnu forsøgt, om deres Kraft er ligesaa solid og udholdende, som deres Vaaben ere blanke og deres Uniform livlig i Kuløren. — Og nu kommer dertil, at der endnu har lejret sig en uhyre stor Armé af indkaldt Mandskab i Champs Flysées; det er sandt nok aldeles uprøvede Tropper, og efter en foreløbig Rekognoscering at dømme en sand Militsarmé; men de mangle ikke Mod og gøre meget Spræl og Spektakel. Føj hertil de ældre franske Hærkorps, som have befæstede Lejre i Luxembourg og Versailles, saa vil du indrømme, at en modig Krigsmand, der har kæmpet med Udholdenhed paa mange Valpladser, er nærved at kunne opgive Ævret. Man taler endog om, at der er indkaldt en Reserve af gamle Kærnetropper, som have trukket sig tilbage til det private Familieliv, og som skal kaserneres i det nye Trocadéro-Palads ved Champ de Mars for at hjælpe den nye Hovedarmé, der nok engang vil kunne komme til at trænge til Hjælp. Det er aabenbart, at de højere Magter have taget Parti med Kunsten imod Kritiken, at Jupiter og Pallas i Skyerne maa have iført sig Vaaben og kæmpe paa Kunstens Side. Hvad skal man gøre? Hvis du ikke snart kommer og stiller dig paa den rette Side og drager Kritikens Sværd, saa skal dit Navn til evige Tider kaldes en Poltron og en Forræder, og fanger jeg dig engang i Vold, saa lader jeg dig arquebusere bagfra. Enten maa du komme snart til Paris og indkvartere dig i den 3dje Plads i det Lejrtelt, som bebos af den lille Brouwer og mig, og fra hvilket Andreas Weis idag skammelig er flygtet for at drage Nord paa i Selskab med August Weis og Otto Schwartz — det er ikke Tropper, som man kan stole paa i en svær Bataille — ; eller ogsaa gør du bedst i at skjule dig i det indre Afrika, et Sted, hvor der ingen Aviser gives, hvori man kan lade dig efterlyse.

Din
Jul. Lange.