Danmarks Breve

BREV TIL: Louise Lange FRA: Julius Henrik Lange (1878-08)

TIL HUSTRUEN (under hendes Landophold).
[Kbhvn., Angust 1878.] Fredag Aften.

Min elskede Louise!

Tak for dine Breve, som, selv naar de handle om Støvler, ere mig til stor Opmuntring og Glæde. Jeg har syntes meget godt om Drengens Fart ud paa Dybet. Skønt jeg nok mener, at man maa være forsigtig med Gentagelser og se nøje efter, om det er stille og roligt Vejr og det er paalidelige Folk, som han tager med, saa vilde jeg dog ikke ganske forbyde ham slige Ture. At lukke Drengen ude fra enhver Følelse af lidt voveligt og uvant, vilde vel ikke være godt. Fare har der vel heller ikke været, og de gode Kællinger, som komme og beklage og ytre saa megen Ængstelse, ere maaske ikke de bedste Raadgivere. Forresten kan jeg naturligvis ikke paa Afstand sige, hvad der ér det rette. Jeg kan huske, at min Fader engang nede i Vordingborg roste mig meget, fordi han fandt mig klavrende paa Tagrygningen, hvilket jeg troede, at jeg skulde have Skænd for.

Tænker du forresten ikke snart paa at komme ind igen? Jeg begynder rigtignok at finde det vel tomt herinde til Trods for alle de gamle rare Persere og Lydere og Assyrere. I Tirsdags spiste jeg hos Roeds. Han forærede mig en Fotografi af Holgers smukke Tegning af Geflon. Kender du den? Det er en af de skønneste, allerskønneste Kompositioner, jeg kender, det er ikke for meget sagt. Desuden gav han mig en nydelig lille Tegning af Holger af nogle døde Fugle, en Studie. Jeg har desuden faaet et Maleri af Zahrtmann, et lille Udkast til hans gode Billede af Leonore Kristine i Fængslet. Du ser, at jeg beriger mig. I andre Henseender er jeg desværre ikke synderlig rig. De Penge! de Penge! Men skal Børnene have Støvler, saa skal de have dem.

Det er blevet silde i Aften, da min Afskriver har været her og jeg har dikteret ham hele Aftenen igennem. Det vil vel engang give Penge i Kassen. Jeg havde Brev fra Tyskland forleden. Dr. Grüneisen skrev, at han og Schnaase havde læst min Afhandling om Mantegna »mit groszer Freude«, og at den nu var i Trykkeriet. Det er vel atter s. 136 nogle faa Dalere. Jeg tænker, jeg ogsaa kan levere den paa Dansk og faa nogle Penge for den …

Din
Julius.