Danmarks Breve

BREV TIL: Vilhelm Christian Sigurd Topsøe FRA: Julius Henrik Lange (1880)

TIL BEDAKTØB V. TOPSØE 1 .
[Kbhvn. 1880.] Onsdag Aften

Kære Hr. Redaktør!

Da jeg læste Deres Artikel i Morges om den paagældende Sag, kunde jeg jo sige mig selv, at m i n indsendte Artikel var kommet paa urette Sted og i urette Tid. Derfor overraskede Deres Brev mig ikke.

Jeg skal ikke spilde Deres Tid med frugtesløse Forsøg paa at omstemme Dem. Men da De altid har vist mig personlig Velvillie og atter i Deres Brev ytrer en saadan, kan jeg dog ikke lade være at anraabe Dem med hele min Sjæls Indstændighed om ikke at bruge Deres Talent og Deres Indflydelse til Bedste for en Opinions-Kristendom, der er værre end en Politi-Kristendom. Jeg véd, at det er frihedsfjendske Tider, vi leve i, maaske mere friheds-fjendske end nogen tidligere, fordi Friheden unægtelig er misbrugt og misbruges, og fremfor alt, fordi Tvangen gaar lige løs paa Hjerte og Aandedrag. Jeg har i nogen Tid været til Mode, som om jeg ganske blidt skulde kvæles i en Dyne.

Vi ere naturligvis i Dybden uenige. Men jeg beder Dem dog for alle Interessers Skyld, som vi have tilfælles, at se, hvad det fører til. Sprængninger, fortærende Had, Bevolution, Dynamit osv. osv. Nu vel, det indtræffer maaske først paa langt Hold. Foreløbig haaber jeg — jeg nægter det ikke —, at den Fremgangsmaade, at Skolerne skulle offentliggøre Erklæringer om deres Orthodoxi, vil s. 160 kritisere sig selv saa grundig, at min svage Kritik bliver ganske overflødig. Mig forekom det, at allerede den første Erklæring (den fra de to Skolebestyrere) var meget lovende. Jeg forstaar ikke, at man fra noget Standpunkt kan begunstige den religiøse Reklame. Jeg kunde citere Bibelen imod den, og min Overbevisning forbyder mig heller ikke at gøre det — paa ingen Maade!

Men tilgiv mig — De har jo ikke havt Bud til mig om Belæring.

Med Højagtelse
Deres hengivne
Jul. Lange.