Lange, Julius Henrik BREV TIL: Schwartz, Johan Georg Frans FRA: Lange, Julius Henrik (1882-03-12)

TIL MALEBEN FBANTS SCHWABTZ.
Kbhvn., 12. Marts 1882.

Kære Ven!

Hjertelig Tak for din Venlighed og dit gode Løfte, som jeg haaber, ikke berøver dig selv nogen Glæde og Fordel. »Sergel« 1 skal lønne dig det.

s. 169Forresten skammer jeg mig slet ikke over, hvad jeg har bedt dig om. Jeg er i Henseende til Pengesager i højeste Grad besynderlig stillet, fordi jeg — paa Grund af Smaaligheden i vore Embedsforhold og litterære Forhold — kun kan fortjene saa lidt og alligevel næppe paa andre Maader kunde fortjene mere, døv og ensidig uddannet som jeg er, medmindre jeg vilde kaste min Dygtighed for Hundene. I saa Fald kunde jeg maaske fortjene meget mere et Par Aar; men det vilde alligevel være en daarlig Spekulation og desuden i hvert Fald for meget forlangt af mig. Jeg er visselig ikke nogen fin eller stræng Økonom og navnlig en daarlig Regnemester; men jeg er dog sandelig ikke nogen ødsel eller ligegyldig Mand.

Jeg véd meget godt, at der har udviklet sig en Slags Moral om, at det ikke er pænt at bede en Ven om Hjælp. Jeg nærer den dybeste Foragt for dette System, som er grundlagt af forsigtige Pengemænd — hvis Venner maaske heller ikke altid ere de bedste. Jeg har Ret dertil, fordi jeg selv i min Fattigdom har givet Afkald paa og hjulpet med større Beløb, end jeg egentlig havde Raad til; og jeg véd, at jeg ogsaa som Rigmand vilde hjælpe — dog, det kan jo være, at mit Hjerte vilde forandre sig, hvis jeg blev rig. I hvert Fald er det ikke i vore Dage, at Lukian har skrevet sin Afhandling: Toxaris eller om Venskab.

Din Ven
Jul. Lange.