Danmarks Breve

BREV TIL: Anders Georg Göthe FRA: Julius Henrik Lange (1882-04-10)

TIL DR PHIL. G. GÖTHE (i
Stockholm
).
Kbhvn., 10. April 1882.

Kære Ven!

Jeg er nu — først nu! — naaet til at gøre mit Arbejde over Sergei færdigt, saa at jeg da heller ikke skal rose mig saa meget af min Produktivitet. Det er fra min Side ikke mere end simpel og prisværdig Forsigtighed og skyldigt Hensyn til et svensk Publikum, naar jeg meget ønsker, at en af mine svenske Venner — naturligvis en litterært og kunstnerisk dannet Mand og helst en speciel sagkyndig — vil gennemlæse dette Arbejde, inden det befordres til Trykken. Det er vel mit ubrødelige Princip, som jeg ogsaa her har holdt mig efterrettelig, ikke at skrive om andet, end hvad jeg grundig kender; jeg ønsker ingenlunde at gøre nogen medansvarlig for mine Anskuelser og Synsmaader. Men da jeg skriver om et Æmne af Sverigs Historie og Kunsthistorie, vil jeg kunne have gjort en eller anden periferisk Uagtsomhedsfejl, som naturligvis burde undgaas. Muligvis kunde ogsaa en eller anden lidt vovet Udtryksmaade støde an mod svensk Smag, hvor jeg selv ikke havde ventet det. Jeg bliver vel nødt til at byde mig som Forfatter, saaledes som jeg nu engang er; men hvad der kan rettes med et Pennestrøg, bør rettes, naar ikke hele Fremstillingens Ærlighed og Sandhed kræver, at det bliver staaende. At jeg henvender mig først til dig, kommer af, at jeg ubetinget har talt mest med dig om dette Æmne. Hvis du i mindste Maade har noget imod Sagen, og især hvis du i allermindste Maade frygter for, at den skal bebyrde dig mere, end din Helbred vil have godt af, beder jeg dig indstændig at lade mig gaa til den næste. Det har ingen Hast med det hele. Montelius vil næppe faa Brug for Manuskriptet før om nogle Maaneder, Sagen kan altsaa tages i Ro, og et ganske lille, fuldstændig kortfattet Referat om de Punkter, hvori du tilraader Ændring, er mig jo nok. Undersøgelser maa du ikke indlade dig paa for den Sags Skyld: der er uendelig meget yderligere at undersøge, men det maa den offentlige Kritik gøre, hvis den vil.

Din hengivne
Jul. Lange.