Danmarks Breve

BREV TIL: Lorentz Dietrichson FRA: Julius Henrik Lange (1882-04-16)

TIL PROF. L. DIETRICHSON (i
Kristiania
) 1 .
Kbhvn., 16. April 1882.

Kære. Ven!

Det glædede mig meget at høre fra dig igen; thi vel har jeg nok vidst, at du ikke ligefrem var forsvundet fra denne Klode eller faret heden — hvilket med saa berømte Mænd som os umulig kan gaa af i Stilhed —; men det er jo en noget tør Fornøjelse blot at vide, at man har en Ven deroppe hos Dovre-Gubben, naar man ikke faar nogen Gavn af ham. Nu glæder jeg mig til at faa Gavn af dig; thi mine Kundskaber i Æmnet »Antinous« ere saa begrænsede, at jeg paa ingen Maade vilde »gaa op i ham«, naar du skulde examinere mig.

Desværre har jeg ikke havt Held med mig som Underhandler 2 . Det maa du ikke lægge mig til Last; jeg talte din Sag paa samme Maade, som jeg vilde have talt min egen. maaske endog — med Føje — lidt mere fordringsfuldt. Men da mine mangeaarige Studier i Rubens, Rafael, Grandville og andre Mestere i Udtrykket have lært mig at tyde Minen i et Fysiognomi, kunde jeg jo nok se paa vor storsmilende Justitsraad, at hans Tanker mindre gik i Retning af Kunstens og Videnskabens Tillokkelser end af el simpelt Regnestykke. Jeg læste det vedkommende Parti af dit Brev op for ham; han bad om at maatte beholde det nogle Dage, og efter Udløbet af disse modtog jeg det indlagte Svar. Jeg foreholdt ham i Samtalen, at din Bog om Kristusbilledet var bleven læst med største Interesse, især blandt Theologer (det véd jeg af Erfaring). Han svarede, at det troede han ogsaa, men at Theologerne læste Bøgerne i Læseselskabernes cirkulerende Mapper, men ikke købte dem. Den Nød kan jeg ikke knække. Fra sin Side var han overhovedet meget tilfreds med »Kristusbilledets« Modtagelse i Pressen; men blot ikke med Salget. — Og det maa jo ganske vist indrømmes at være en forbandet Verden, vi leve i, forsaavidt vi have Lyst til at stikke lidt dybere, end det rullende Døgn har Brug for.

Hvis jeg nu yderligere kan være dig til nogen Tjeneste s. 173 i denne Sag, saa haaber jeg, at du vil lade mig være det og ikke betragte mig som kompromitteret ved det mislykkede Stormløb paa Hegel.

Din hengivne
Jul. Lange.